Det der med alder...

For nyligt fyldte jeg forfærdelige 26 år. Forfærdelige, fordi det dermed betyder, at jeg ikke længere kan bilde mig selv ind, at jeg er lige så tæt på 20 som 30. Nej, nu er det de 30, der er lige foran mig. Okay, der er fire år til, men er I klar over hvor hurtigt fire år går? Hvor hurtigt de seneste fire år er gået? Set i det lys, så er jeg jo nærmest 30 i morgen.

Derfor har jeg besluttet mig for, at hver eneste af mine resterende dage i 20'erne skal nydes fuldt ud! Det skal være slut med at lade dagene glide sammen og bruge timer på at lave ingenting. De første skridt blev taget i weekenden, hvor jeg spontant fik hevet en veninde med ud at shoppe og på café lørdag, og hvor jeg også helt uplanlagt bagte en brownie og tog på besøg hos en anden veninde søndag. Det var skønt! Det har faktisk været en af de bedste weekender i lang tid. Sådan må det gerne fortsætte.

Paradoksalt nok når nu jeg begynder at frygte de 30 år, så blev jeg i fredags spurgt, om jeg gik i gymnasiet. Eller det tror jeg i hvert fald. Jeg var til en koncert, hvor hovedrepræsentationen af publikum var tydeligt under de 20, og da jeg stod i garderoben og skulle have min jakke efter koncerten, var der en meget ung fyr, der kom over og sagde "Hej! Går du ikke også på BG?". Nu ved jeg ikke præcis, hvad BG er, men mit gæt er så absolut et gymnasium. Birkerød Gymnasium, Borupgård Gymnasium, ja måske Bornholm Gymnasium. Who knows? Jeg smilede pænt og sagde nej, men det reddede klart min aften. Jeg havde ellers været lidt trist over, at hele køen var blevet bedt om at vise id i døren UNDTAGEN min veninde og mig. Men jeg ligner åbenbart stadig en 17-årig. (Eller også er det bare det band, der er jinxed. Sidste år så jeg dem to dage efter min 25-års fødselsdag, og der blev jeg to gange bedt om at vise id i baren for at bevise, at jeg var over 18...)

Glædelig påske - nøjs, hvor jeg glæder mig til påskeferie på onsdag!

Oh happy day...

Jeg burde gå i seng, men jeg er bare slet ikke træt. Den der sommertid er forvirrende. Klokken er jo vildt mange, men alligevel ikke.

Det har ellers været en fantastisk aften. Var til middag med nogle af pigerne fra kollegiet og det var simpelthen så hyggeligt. Lækker mad og champagne og så videre på The Office og drikke cocktails. Jeg var ret glad for den der "Fine and Dandy". Pludselig var klokken så 2, dvs. 3 og så lukkede de. Det kom så meget som en irriterende overraskelse, at vi endte med at gå hver til sit derefter. Jeg havde egentlig lyst til mere fest, men tanken om en velfungerende søndag lokkede også. Så nu sidder jeg her.

Jeg forsøgte mig med lidt nyt i min påklædning i aften. Jeg vidste, at jeg ville være lidt ude af mit sædvanlige element, så jeg tænkte, at jeg havde chancen for at afprøve nogle af de tendenser, der normalt ikke passer til min stil. Derfor blev det blondestrømper, sorte shorts og en sort bluse, samt wedges. Jeg følte mig faktisk ret godt tilpas, men alligevel blev resultatet, at en fyr kom over til mig, da The Office lukkede, for at fortælle mig, at mine "bukser" var ret specielle og at det var... anderledes. Hmm, okay så. Jeg ved ikke om det betyder, at jeg ramte helt galt, eller at han bare var blank (eller bare dårlig til komplimenter), men det er også lige meget. JEG følte mig godt tilpas.

Alt i alt har det været en fantastisk dag med et (temmelig kedeligt) Marc Jacobs-lagersalg, dejlig café- og shoppehygge med en veninde og godt selskab om aftenen. Måske det er derfor, at jeg ikke har lyst til at erklære dagen for slut?

Stockholm pt. II

Så er jeg hjemme igen fra Stockholm. Det var som forventet en helt fantastisk fed weekend. Mig alene på eventyr. Hele lørdagen gik med arbejde (selv om det ikke føltes som sådan...) og kulminerede i en lækker middag på hotellet sammen med Tobi, den svenske repræsentant og to-tre andre journalister og så et par øl og et enkelt hvidløgsshot på Bröderna Olssons, der lå lige i nærheden. Den første til at falde fra var selvfølgelig Tobi himself (faktisk allerede inden turen videre på bar...), men allerede ved midnatstid måtte jeg også give op. Jeg havde simpelthen en dundrende hovedpine. Jeg tror, at det var kombinationen af at have været oppe klokken fem, at have drukket øl fra klokken et og så ellers have været ekstremt spændt, der got the best of me. Men det var vel også okay. Det var i hvert fald luksus bare at trisse tilbage til hotellet, gå op på mit helt fine værelse og så bare sove sove.

Næste dag spiste jeg lækker morgenmad og tjekkede så ud af hotellet klokken tolv sharp. Man skal jo udnytte sådan et hotelværelse til fulde!:) Derefter gik jeg ud for at lege turist og tog T-banen til Gamla Stan og gik på opdagelse. Jeg fik drukket en rigtig god café latte på en lille café og fik set Kungliga Slottet. Bagefter fulgte jeg egentlig bare strømmen og endte inde omkring T-Centralen. Jeg kiggede på et par butikker, men var egentlig ikke i humør til den store shopping, så det var helt perfekt, da jeg pludselig fik en sms fra E. Han havde haft for mange tømmermænd aftenen før til at møde mig, men nu spurgte han, om vi skulle nå at ses inden jeg skulle flyve hjem. Helt sikkert! Så afsted med den blå T-bane og ud til endestationen, hvor han hentede mig. Vi gik i Lidl og købte ind og så ellers bare hjem til ham, hvor han lavede mad og spillede deres nye plade for mig. Det ER altså luksus, når andre laver mad til én, det kunne jeg godt blive forvænt med. Da maden var færdig, spiste vi den, mens vi så Seinfeld og bare snakkede. Det var helt vildt hyggeligt. Jeg havde slet ikke lyst til at tage af sted derfra, men der var lige et fly, der skulle nåes. Så til sidst kunne jeg ikke trække den længere og kom ud i en taxi og så af sted til Arlanda.

At jeg så endte med at melde mig frivilligt til at tage et fly en time senere, fordi det andet fly var overbooked, er så bare en smule ironisk... Men hvad gør man ikke for en voucher på 150 euros? Plus det føltes som dagens gode gerning.:)

Dejlig weekend, men desværre alt for kort. Næste gang må jeg have længere tid deroppe. E har lovet at vise mig alle turistattraktionerne, og det vil jeg hænge ham op på!