søndag den 23. september 2012

From Paris with love...

Tænk at det allerede er et par uger siden, jeg var i Paris med hippien. Tiden går bare for hurtigt... Vi havde fem skønne dage med smukt, smukt vejr, ren afslapning og masser af kærlighed og champagne. Det kunne faktisk ikke have været bedre - det skulle da lige være hotellet, som lå perfekt, men som havde papirstynde vægge, så det lød som en banegård hver morgen. Næste gang ryger der altså flere penge til hotel!

Lidt pudsigt endte turen med et ret morbidt tema - vi var simpelthen på kirkegårde hele tiden! Krydret med Katakomberne blev det næsten for meget af det gode... Men der var bare så skøn en stille stemning på de kirkegårde, og det var sindssygt spændende og afslappende at gå rundt og kigge, så vi endte med at tage tre forskellige. Én gang goth, altid goth... ;)

Fra Montmartre-kirkegården, som lå lige omme bag vores hotel.

  
Kameliadamens gravsted. Meget fint!

 
Ekstremt imponerende gravsted for sangerinden Dalida!

Montmartre-kirkegården i flere lag.

Fantastisk mad på restauranten Picolo Caratello! Italiensk, men med et fransk snert.

Moulin Rouge - 100 m fra vores hotel.

I køen ved Katakomberne.

Langt nede under jorden under Paris.


8 mio. kranier under Paris' overflade.

Frokost i solen.

Marco Polo-parken. Der kom vi igen et par dage senere - denne gang med en flaske champagne...

Luxembourg-slottet.

Champagne ved Seinen.

Kærlighed :)

Vi hænger lige dér!:)
Midt på Seinen.
 
Et af de mange macaroon-vinduer. Ikke noget for mig, men stadig flot!
 
Tour d'Eiffel
 
Pere Lachaise-kirkegården og Chopins grav.
 
Pere Lachaise
 
Dårligt sigte - masser af kærlighed.
 
Endnu en gang frokost i solen.
 
Moules Frites og kold rosé vin!
 
Montparnasse-kirkegården og Serge Gainsbourgs grav.
 
Vi afsluttede ferien med en tur på Seinen. Vidunderligt.:)

torsdag den 13. september 2012

En drøm af blonder

Endelig er den her! Jeg har ventet med længsel efter denne smukke blondekjole fra Gestuz - lige siden Trine viste den frem i foråret. Så smuk, så klassisk, men alligevel lidt fræk. Jeg er vild med den.

Jeg bestilte den tirsdag hos Kaiku, og allerede i går - dagen efter - ankom den. Dét er altså service.

Den sidder perfekt, så jeg kunne ikke være mere lykkelig. Nu mangler jeg bare en anledning til at tage den på - gerne snarest muligt. :-)

lørdag den 1. september 2012

Bryllup pt II

Ha - det er ikke sådan, når jeg er alene hjemme. Så er der pludselig tid til både at hygge sig med tøjskift, tage billeder OG lægge dem op på bloggen. Crazy!

Nå, men nu er jeg klar til at tage til fest og danse hele natten.:) Glæder mig. (Leoballerinaerne kommer dog med i tasken...)


Kjole - StopStaring! // Sko - Nicholas Kirkwood

Bryllup

I dag bliver to af mine gode venner gift, så dagen står på fest og glæde og kærlighed. Jeg elsker det.:) Vi har lige været til vielse på rådhuset og til reception, og nu er jeg hjemme og vende og slappe af, inden den står på stor fest i aften. Min kæreste er lige et smut i Odense for at spille til et andet bryllup - tal om at optimere sin tid! Jeg nyder at flade lidt ud i stedet, men der skal også lige skrives en anmeldelse - deadline er oppe over, og jeg har som altid travlt!
 Med min hippie

 Brudeparret og deres vilde kage

Kjole - Caché // Sko - Manolo Blahnik