Endelig!!

Fucking hell! I bedste Sex and the City-stil kan jeg nu være i mine "skinny jeans"! Jeg fik dem i julegave for 5-6 år siden og har faktisk aldrig kunnet passe dem. Nu kan jeg!

Det er satme sejt...

Nå ja, jeg er i øvrigt stadig syg... Æv. Men nu har jeg besluttet mig for at bruge tiden konstruktivt, så er gået i gang med den store gennemgang af mit klædeskab. Der skal sorteres ud og minimeres. Går og gemmer på alt for meget bras af rene nostalgigrunde...

Ynk

Der er altså én situation, hvor det virkelig sucker at bo alene: Når man er syg! Jeg mangler en til at nusse om mig og ikke mindst sørge for, at jeg får noget at spise. Klokken er nu halv tre og jeg har ikke spist noget endnu, for jeg har ikke rigtig noget i huset. Æv...

Jeg bliver nødt til at begive mig ud af huset og i Føtex. Jeg kan bare virkelig ikke overskue det.

Så giv mig dog en mand!! Eller min moar...

Godt nytår!

Så er håret glattet, makeup'en lagt, kjolen sidder og Manolo'erne er på fødderne. Jeg er good to go!

Rigtig godt nytår til alt og alle. :)

Lykke

Er der noget mere romantisk end at stå ude i kulden og sneen og kysse så meget, at man fuldstændigt glemmer tid og sted?

Jeg tror det ikke...




Åhhh, bliv nu snart!

Med på moden

Så fik jeg den endelig! Min fine julegave til mig selv.

Sådan én bor nu hjemme på mit sofabord og jeg er dybt utålmodig efter at komme hjem og lege med den.



Æv, hvorfor skal der også være travlt på arbejdet, når nu man har noget vigtigere at tage sig til??

Lige nu sner det helt vildt og i aften skal jeg ind og se A Christmas Carol. Bliver det så mere julet? :)

One day I'll fly away...

Jeg havde et af mine sjældne "Jeg vil se en film"-moments i går og satte derfor Moulin Rouge på. Det er længe siden jeg har set den sidst, men den er jo stadig helt fantastisk.

Jeg havde helt glemt, hvor meget musikken har betydet for mig. Den minder mig om en anden tid. Særligt Nicole Kidmans "One Day I'll Fly Away". Få toner inde i sangen og jeg var tilbage til slutningen af gymnasiet. Til historietimer i lokalet på øverste sal med udsigt ned til idrætshallen. Til mig siddende i vindueskarmen med benene ude af vinduet, syngende den sang for mig selv. Til tanker, overvejelser og tvivl.

Det var dengang, jeg første gang begyndte at tvivle på min gymnasiekæreste. Dengang hvor jeg havde fået et seriøst crush på en klassekammerat og ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere det. Skulle jeg gøre noget ved det eller lade det gå over? Betød det, at det ikke skulle være mig og gymnasiekæresten alligevel.

Teksten i det nummer sagde det hele.

One day I'll fly away
Leave all this to yesterday
What more can your love do for me?
When will love be through with me?
Why live life from dream to dream
And dread the day when dreaming ends...

Det var dengang jeg indså, at han ikke kunne gøre mere for mig. Dengang jeg første gang følte mig i bur. Et gyldent bur, men never the less et bur.

Jeg gik ikke fra ham dengang. Jeg lod crushet forsvinde, gemte tankerne væk og blev hos ham i to år til. Jeg ved stadig ikke om det var det rigtige, men det var hvad jeg valgte. Jeg var ikke klar til at forlade ham og stå helt alene, uden venner eller netværk.

Vi havde også en god tid sammen de næste to år. Ingen tvivl om det. Men det var dengang, at jeg fløj væk.

Mit countrybehov

Åhh, jeg kan se at Toby Keith spiller i Pumpehuset på søndag. Det kunne jeg virkelig godt tænke mig at se! Jeg elsker god mainstream country. Sådan er det bare. Og Toby Keith har jo lavet fantastiske numre som "Courtesy of the Red, White & Blue", "American Soldier" og "Beer for My Horses". Jeg ville gerne se det.

Men det koster altså 295 kr + gebyr. Det er jo meget! Det er faktisk for meget.

Jeg har heller ikke nogen at tage afsted med. Det med country var jo noget jeg delte med min ex og jeg tror sgu ikke liiiige, at han har lyst til at tage med. Eller, det har han måske nok, men hans kæreste har nok ikke lyst til at han gør det.

Jeg ved det ikke. Jeg er bare i det melankolske hjørne i denne uge og så er country det bedste.

Måske man bare skulle gøre det...