Så er jeg hjemme igen fra Stockholm. Det var som forventet en helt fantastisk fed weekend. Mig alene på eventyr. Hele lørdagen gik med arbejde (selv om det ikke føltes som sådan...) og kulminerede i en lækker middag på hotellet sammen med Tobi, den svenske repræsentant og to-tre andre journalister og så et par øl og et enkelt hvidløgsshot på Bröderna Olssons, der lå lige i nærheden. Den første til at falde fra var selvfølgelig Tobi himself (faktisk allerede inden turen videre på bar...), men allerede ved midnatstid måtte jeg også give op. Jeg havde simpelthen en dundrende hovedpine. Jeg tror, at det var kombinationen af at have været oppe klokken fem, at have drukket øl fra klokken et og så ellers have været ekstremt spændt, der got the best of me. Men det var vel også okay. Det var i hvert fald luksus bare at trisse tilbage til hotellet, gå op på mit helt fine værelse og så bare sove sove.
Næste dag spiste jeg lækker morgenmad og tjekkede så ud af hotellet klokken tolv sharp. Man skal jo udnytte sådan et hotelværelse til fulde!:) Derefter gik jeg ud for at lege turist og tog T-banen til Gamla Stan og gik på opdagelse. Jeg fik drukket en rigtig god café latte på en lille café og fik set Kungliga Slottet. Bagefter fulgte jeg egentlig bare strømmen og endte inde omkring T-Centralen. Jeg kiggede på et par butikker, men var egentlig ikke i humør til den store shopping, så det var helt perfekt, da jeg pludselig fik en sms fra E. Han havde haft for mange tømmermænd aftenen før til at møde mig, men nu spurgte han, om vi skulle nå at ses inden jeg skulle flyve hjem. Helt sikkert! Så afsted med den blå T-bane og ud til endestationen, hvor han hentede mig. Vi gik i Lidl og købte ind og så ellers bare hjem til ham, hvor han lavede mad og spillede deres nye plade for mig. Det ER altså luksus, når andre laver mad til én, det kunne jeg godt blive forvænt med. Da maden var færdig, spiste vi den, mens vi så Seinfeld og bare snakkede. Det var helt vildt hyggeligt. Jeg havde slet ikke lyst til at tage af sted derfra, men der var lige et fly, der skulle nåes. Så til sidst kunne jeg ikke trække den længere og kom ud i en taxi og så af sted til Arlanda.
At jeg så endte med at melde mig frivilligt til at tage et fly en time senere, fordi det andet fly var overbooked, er så bare en smule ironisk... Men hvad gør man ikke for en voucher på 150 euros? Plus det føltes som dagens gode gerning.:)
Dejlig weekend, men desværre alt for kort. Næste gang må jeg have længere tid deroppe. E har lovet at vise mig alle turistattraktionerne, og det vil jeg hænge ham op på!
mandag den 1. marts 2010
fredag den 26. februar 2010
Spøgelser, distræthed eller en ukendt med en nøgle?
Jeg er helt freaked out lige nu. For anden gang siden mit indbrud er jeg kommet ud i entréen og har fundet min hoveddør stående åben. Piv åben, så alle kan gå lige ind. Begge gange har jeg med det samme tjekket min taske, men min pung har været der begge gange. Her lige før, hvor det skete anden gang, stod min computer fra arbejdet også i entréen og den er der stadig.
Jeg forstår ikke, hvad der sker. Det ligner mig ikke sådan ikke at lukke døren. Det har aldrig lignet mig og nu skulle jeg have gjort det to gange på en uge?
Okay, indrømmet, jeg havde en masse at slæbe på og skulle tisse helt vildt, da jeg kom hjem tidligere. Men jeg mener altså, at jeg lukkede og låste døren! Og i øvrigt har jeg været ude på badeværelset flere gange siden jeg kom hjem og uden at døren stod åben. Eller, det ville jeg da have opdaget, hvis den gjorde. Ville jeg ikke?
Den første gang det skete, havde jeg været ude for at prøve at komme om til køkkendøren. Det havde ikke virket, så jeg gik ind igen for at kigge ned i gården for at se, om der var en anden vej. Jeg opgav og blev indendørs. Ti minutter/en halv time/what-do-I-know senere gik jeg ud i entréen og døren stod åben. Jeg valgte at slå det hen med, at jeg nok havde ladet den være åben, fordi jeg havde tænkt mig at gå ned igen. Men nu bliver jeg i tvivl, for jeg lod den altså ikke stå åben denne gang. Det gjorde jeg ikke! Jeg nægter at tro, at jeg har ladet døren stå åben og er gået på toilettet, er gået ind i stuen, er gået på badeværelset igen for at hente neglelak, er gået ind i stuen og har lagt neglelak, er gået ud på badeværelset igen for at rette neglelak, er gået ind i stuen igen uden at opdage det, hvis døren har været åben. Først ved den altså tredje tur igennem entréen opdagede jeg det.
Enten har jeg spøgelser eller også er jeg absurd distræt for tiden. Men helt ærlig, jeg har aldrig før ladet min dør stå åben, ville jeg så gøre det nu, når jeg i forvejen er utryg efter indbruddet? Det giver ikke mening. Faktisk giver spøgelser mere mening... Eller også er der en person derude, der har en nøgle til min lejlighed og kommer og forsøger at lukke sig selv ind. Tanken alene skræmmer mig til døde...
Jeg forstår ikke, hvad der sker. Det ligner mig ikke sådan ikke at lukke døren. Det har aldrig lignet mig og nu skulle jeg have gjort det to gange på en uge?
Okay, indrømmet, jeg havde en masse at slæbe på og skulle tisse helt vildt, da jeg kom hjem tidligere. Men jeg mener altså, at jeg lukkede og låste døren! Og i øvrigt har jeg været ude på badeværelset flere gange siden jeg kom hjem og uden at døren stod åben. Eller, det ville jeg da have opdaget, hvis den gjorde. Ville jeg ikke?
Den første gang det skete, havde jeg været ude for at prøve at komme om til køkkendøren. Det havde ikke virket, så jeg gik ind igen for at kigge ned i gården for at se, om der var en anden vej. Jeg opgav og blev indendørs. Ti minutter/en halv time/what-do-I-know senere gik jeg ud i entréen og døren stod åben. Jeg valgte at slå det hen med, at jeg nok havde ladet den være åben, fordi jeg havde tænkt mig at gå ned igen. Men nu bliver jeg i tvivl, for jeg lod den altså ikke stå åben denne gang. Det gjorde jeg ikke! Jeg nægter at tro, at jeg har ladet døren stå åben og er gået på toilettet, er gået ind i stuen, er gået på badeværelset igen for at hente neglelak, er gået ind i stuen og har lagt neglelak, er gået ud på badeværelset igen for at rette neglelak, er gået ind i stuen igen uden at opdage det, hvis døren har været åben. Først ved den altså tredje tur igennem entréen opdagede jeg det.
Enten har jeg spøgelser eller også er jeg absurd distræt for tiden. Men helt ærlig, jeg har aldrig før ladet min dør stå åben, ville jeg så gøre det nu, når jeg i forvejen er utryg efter indbruddet? Det giver ikke mening. Faktisk giver spøgelser mere mening... Eller også er der en person derude, der har en nøgle til min lejlighed og kommer og forsøger at lukke sig selv ind. Tanken alene skræmmer mig til døde...
Wupti-mysteriet
Jeg forstår altså ikke det her. Hvordan kan al dokumentation på et køb forsvinde??
Efter weekendens indbrud har jeg brugt det meste af ugen på at samle oplysninger til forsikringsselskabet. Vigtigst at få erstattet er selvfølgelig min fladskærm og min MacBook. MacBooken er ikke noget problem, men fladskærmen! Det er som om, den aldrig har eksisteret.
Jeg har ledt alle mine papirer igennem, og jeg kan ikke finde så meget som en leveringsseddel på den. Jeg har ledt alle mine forskellige emailkonti igennem, og jeg kan ikke finde så meget som en ordrebekræftelse fra Wupti. Jeg VED, at jeg købte den hos dem for ca. et år siden, og det fremgår også af kassen, som jeg (heldigvis) har stående på loftet. Den kasse er mit eneste bevis på, at jeg nogensinde har ejet en fladskærm. Der er et fint klistermærke på kassen med Wupti som afsender og mig som modtager. Der er heldigvis også en dato, så på den måde kan jeg dokumentere, at fladskærmen var under to år gammel.
Men jeg kan ikke finde andet. Jeg kan ikke engang se på mine kontoudtog, at pengene nogensinde er blevet trukket - så hvem har betalt? Det er meget, meget mystisk.
Jeg har så taget kontakt til Wupti og, surprise surprise, de kan ikke finde mig i deres system. De har intet på mig. Det er på trods af, at jeg kan huske, de ringede til mig, dengang jeg skulle have fjernsynet leveret, fordi Post Danmark havde returneret det til dem pga. vægt over 20 kg. Men nej, jeg er blevet fuldstændig væk.
Det giver simpelthen ingen mening. Hvad er det for et system, de kører med? Jeg spurgte så, om de ikke i det mindste kunne oplyse mig om, hvad priserne var for produkterne, så jeg havde andet at køre på end bare min hukommelse. Svaret var: "Jeg har googlet dem og kan ikke finde en annonce med pris"...
Jamen altså. For det første, hvordan kan de sådan miste mig som kunde? Og hvordan kan JEG miste alt, jeg nogensinde har modtaget fra dem? Det giver simpelthen ikke mening. For det andet, hvordan kan de så have et system, hvor de ikke kan slå tidligere produkter op? Hvorfor bliver deres salgskonsulenter nødt til at google for at lede efter en pris til mig? Er det ikke lidt uprofessionelt?
Jeg synes, det hele er en meget mærkelig historie. Både fra min egen side (hvor er de papirer??) og fra deres.
Måske det er Wupti-Pede, jeg har købt fra uden at vide det?
Efter weekendens indbrud har jeg brugt det meste af ugen på at samle oplysninger til forsikringsselskabet. Vigtigst at få erstattet er selvfølgelig min fladskærm og min MacBook. MacBooken er ikke noget problem, men fladskærmen! Det er som om, den aldrig har eksisteret.
Jeg har ledt alle mine papirer igennem, og jeg kan ikke finde så meget som en leveringsseddel på den. Jeg har ledt alle mine forskellige emailkonti igennem, og jeg kan ikke finde så meget som en ordrebekræftelse fra Wupti. Jeg VED, at jeg købte den hos dem for ca. et år siden, og det fremgår også af kassen, som jeg (heldigvis) har stående på loftet. Den kasse er mit eneste bevis på, at jeg nogensinde har ejet en fladskærm. Der er et fint klistermærke på kassen med Wupti som afsender og mig som modtager. Der er heldigvis også en dato, så på den måde kan jeg dokumentere, at fladskærmen var under to år gammel.
Men jeg kan ikke finde andet. Jeg kan ikke engang se på mine kontoudtog, at pengene nogensinde er blevet trukket - så hvem har betalt? Det er meget, meget mystisk.
Jeg har så taget kontakt til Wupti og, surprise surprise, de kan ikke finde mig i deres system. De har intet på mig. Det er på trods af, at jeg kan huske, de ringede til mig, dengang jeg skulle have fjernsynet leveret, fordi Post Danmark havde returneret det til dem pga. vægt over 20 kg. Men nej, jeg er blevet fuldstændig væk.
Det giver simpelthen ingen mening. Hvad er det for et system, de kører med? Jeg spurgte så, om de ikke i det mindste kunne oplyse mig om, hvad priserne var for produkterne, så jeg havde andet at køre på end bare min hukommelse. Svaret var: "Jeg har googlet dem og kan ikke finde en annonce med pris"...
Jamen altså. For det første, hvordan kan de sådan miste mig som kunde? Og hvordan kan JEG miste alt, jeg nogensinde har modtaget fra dem? Det giver simpelthen ikke mening. For det andet, hvordan kan de så have et system, hvor de ikke kan slå tidligere produkter op? Hvorfor bliver deres salgskonsulenter nødt til at google for at lede efter en pris til mig? Er det ikke lidt uprofessionelt?
Jeg synes, det hele er en meget mærkelig historie. Både fra min egen side (hvor er de papirer??) og fra deres.
Måske det er Wupti-Pede, jeg har købt fra uden at vide det?
søndag den 21. februar 2010
The ruin of a perfect day...
I går skulle have været sådan en fed dag. Nej, correction. I går VAR sådan en fed dag, men natten endte med at blive crap. Alt sammen fordi nogle fremmede skruppelløse mennesker mente, at de havde ret til at bryde ind i mit hjem, mens jeg ikke var hjemme. Jeg er stadig en blanding af chokeret, uforstående, vred og ked af det.
Jeg startede ellers dagen med at tage i IKEA med min far fra morgenstunden. Her fik jeg købt nye gardiner, en rumdeler, et gulvtæppe, en palme og andre ting og sager. Hele eftermiddagen gik derefter med at samle møbler, skille gamle møbler ad, slæbe mit skrivebord og min gamle computer på loftet og så gøre det hele rigtig fint. Det var hårdt, men resultatet var virkelig godt.
Om aftenen tog jeg så ud at spise med en veninde og så videre i teateret for at se Mary Poppins. Vi forlod min lejlighed ca. kl. halv syv. Vi fik lækker sushi og nåede i teateret lige til tiden. Forestillingen var fantastisk flot, på trods af et teknisk uheld, der gjorde, at der lige kom en times pause midt i 2. akt. Ret irriterende, men det kan jo ske.
Efter forestillingen var slut omkring midnat gik vi så mod Hard Rock for at få en cocktail eller to. Jeg havde virkelig set frem til det, men lige inden vi gik ind af døren ringede min telefon. Det var min nabo, der sagde, at han havde haft indbrud og at min dør også stod åben. Ind i en taxa med mig og så hjem og bese skaderne.
Det var absurd. Intet mindre end absurd. Alt var vendt på hovedet og lå spredt over det hele. De havde ligefrem haft åbnet min brændeovn og kigget derinde! De havde trukket gardinerne for og så ellers bare gennemsøgt alt, inden de er stukket af med min fladskærm, min nye MacBook incl. Magic Mouse, fjernbetjeningen til min dvd-maskine (Fjernbetjeningen til fjernsynet er til gengæld efterladt. Fjolser!), en flaske Jack Daniels, en flaske Bailey og lidt småpenge i fremmed valuta. Derudover har de taget min postkassenøgle, hvilket jeg ikke forstår.
Politiet var der, da jeg kom hjem, og de tog rapport og tog et par billeder. Derefter begyndte jeg så på oprydningen, der heldigvis kun tog en halv times tid. Mine ting var heldigvis ikke ødelagt, kun smidt rundt med. De havde sparket køkkendøren op, så denne kunne ikke lukkes længere. Det gjorde det ret utrygt for mig at skulle sove der, så jeg ringede til en god ven og vækkede ham. Han stod op og kom hjem til mig, hvor han hjalp med at sætte noget i spænd til at holde døren lukket. Derefter blev han og sov sammen med mig, så jeg ikke var alene. Det var rart og gjorde, at jeg faktisk fik lidt søvn.
I dag har der så været en mand og lukke min køkkendør midlertidigt med en hængelås og så har jeg fået gjort rent og hentet den gamle computer ned fra loftet igen. Ironisk... Derudover har jeg vasket alt mit undertøj, da det har været gennemrodet. Det har resten af mit tøj også, men lige præcis det med undertøjet giver mig the creeps.
Jeg er helt paf over det. Skete det virkelig lige for mig? Det kan det da ikke!
Nå, men jeg skal vel prøve at se tingene fra den lyse side. JA, min fladskærm er blevet stjålet, men det var vist en MPEG2 og så kan jeg købe en MPEG4 for forsikringspengene. Plus jeg har stadig mit gamle fjernsyn. JA, min helt nye MacBook er væk, men netop fordi den var så ny, har jeg backup af nærmest alle mine ting fra december. Jeg har altså i praksis kun mistet nogle digitale promoer og så er der en enkelt artikel, der skal skrives om. Jeg er stadig heldigt sluppet, når nu det skal være.
Jeg føler mig bare så pisse utryg lige nu.
Hvor er det lavt sådan at ødelægge andre menneskers comfortzone for lidt småpenge.
Jeg startede ellers dagen med at tage i IKEA med min far fra morgenstunden. Her fik jeg købt nye gardiner, en rumdeler, et gulvtæppe, en palme og andre ting og sager. Hele eftermiddagen gik derefter med at samle møbler, skille gamle møbler ad, slæbe mit skrivebord og min gamle computer på loftet og så gøre det hele rigtig fint. Det var hårdt, men resultatet var virkelig godt.
Om aftenen tog jeg så ud at spise med en veninde og så videre i teateret for at se Mary Poppins. Vi forlod min lejlighed ca. kl. halv syv. Vi fik lækker sushi og nåede i teateret lige til tiden. Forestillingen var fantastisk flot, på trods af et teknisk uheld, der gjorde, at der lige kom en times pause midt i 2. akt. Ret irriterende, men det kan jo ske.
Efter forestillingen var slut omkring midnat gik vi så mod Hard Rock for at få en cocktail eller to. Jeg havde virkelig set frem til det, men lige inden vi gik ind af døren ringede min telefon. Det var min nabo, der sagde, at han havde haft indbrud og at min dør også stod åben. Ind i en taxa med mig og så hjem og bese skaderne.
Det var absurd. Intet mindre end absurd. Alt var vendt på hovedet og lå spredt over det hele. De havde ligefrem haft åbnet min brændeovn og kigget derinde! De havde trukket gardinerne for og så ellers bare gennemsøgt alt, inden de er stukket af med min fladskærm, min nye MacBook incl. Magic Mouse, fjernbetjeningen til min dvd-maskine (Fjernbetjeningen til fjernsynet er til gengæld efterladt. Fjolser!), en flaske Jack Daniels, en flaske Bailey og lidt småpenge i fremmed valuta. Derudover har de taget min postkassenøgle, hvilket jeg ikke forstår.
Politiet var der, da jeg kom hjem, og de tog rapport og tog et par billeder. Derefter begyndte jeg så på oprydningen, der heldigvis kun tog en halv times tid. Mine ting var heldigvis ikke ødelagt, kun smidt rundt med. De havde sparket køkkendøren op, så denne kunne ikke lukkes længere. Det gjorde det ret utrygt for mig at skulle sove der, så jeg ringede til en god ven og vækkede ham. Han stod op og kom hjem til mig, hvor han hjalp med at sætte noget i spænd til at holde døren lukket. Derefter blev han og sov sammen med mig, så jeg ikke var alene. Det var rart og gjorde, at jeg faktisk fik lidt søvn.
I dag har der så været en mand og lukke min køkkendør midlertidigt med en hængelås og så har jeg fået gjort rent og hentet den gamle computer ned fra loftet igen. Ironisk... Derudover har jeg vasket alt mit undertøj, da det har været gennemrodet. Det har resten af mit tøj også, men lige præcis det med undertøjet giver mig the creeps.
Jeg er helt paf over det. Skete det virkelig lige for mig? Det kan det da ikke!
Nå, men jeg skal vel prøve at se tingene fra den lyse side. JA, min fladskærm er blevet stjålet, men det var vist en MPEG2 og så kan jeg købe en MPEG4 for forsikringspengene. Plus jeg har stadig mit gamle fjernsyn. JA, min helt nye MacBook er væk, men netop fordi den var så ny, har jeg backup af nærmest alle mine ting fra december. Jeg har altså i praksis kun mistet nogle digitale promoer og så er der en enkelt artikel, der skal skrives om. Jeg er stadig heldigt sluppet, når nu det skal være.
Jeg føler mig bare så pisse utryg lige nu.
Hvor er det lavt sådan at ødelægge andre menneskers comfortzone for lidt småpenge.
fredag den 19. februar 2010
Baby på vej
Jeg skal være faster! Min storebror og hans kæreste fortalte nyheden i går, da jeg var til hans kærestes fødselsdag. Til oktober skal de have deres første barn.
Iiiiih, jeg er helt oppe at køre. Det bliver bare så dejligt, og jeg er ikke i tvivl om, at de bliver fantastiske forældre. Jeg glæder mig også vildt til, at der kommer en baby i familien.
Jeg er så skruk, det er jo helt åndssvagt...
Nå, må hellere gå stille med dørene, for de har ikke fortalt det til så mange. Hun er jo også kun 6 uger henne. Min lillebror ved det i hvert fald ikke endnu, så må hellere holde denne nyhed fra Facebook og lignende. Det er trods alt også deres nyhed.
Jeg er bare så glad.:)
Iiiiih, jeg er helt oppe at køre. Det bliver bare så dejligt, og jeg er ikke i tvivl om, at de bliver fantastiske forældre. Jeg glæder mig også vildt til, at der kommer en baby i familien.
Jeg er så skruk, det er jo helt åndssvagt...
Nå, må hellere gå stille med dørene, for de har ikke fortalt det til så mange. Hun er jo også kun 6 uger henne. Min lillebror ved det i hvert fald ikke endnu, så må hellere holde denne nyhed fra Facebook og lignende. Det er trods alt også deres nyhed.
Jeg er bare så glad.:)
torsdag den 18. februar 2010
Stockholm
Mail modtaget i dag:
Ja, ja og JA!!!
Jeg går ud fra, at bladet betaler for flybillet og lignende. They better...:-D
On the 27th of February Tobias Sammet will be in Sweden / Stockholm to do interviews for the new Avantasia records. Does one of you wanna go there and listen to the album and do an new interview? If yes, please let me know.
Ja, ja og JA!!!
Jeg går ud fra, at bladet betaler for flybillet og lignende. They better...:-D
onsdag den 17. februar 2010
Jeg har...
... brugt alt for mange penge på det seneste. Damn, altså. Men det er jo svært at lade være. NU skal det Dankort altså på køl for en tid.
Inden for de sidste to uger har jeg købt:
Briller fra Sand - det var nu både af nød og lyst. Jeg fik også både 50% på stellet, samt tilskud fra kommunen.
Cowboyjakke fra Vila - sådan en har jeg manglet længe og den var -20%.
Cowboyjakke med nitter fra Global Funk - de to jakker er jo vidt forskellige!
Perlearmbånd fra Aldo - jeg har sukket efter perler længe.
Hvid sweater i strik fra H&M - den er så rar.
Pink tanktop fra Vila - elsker farven og come on, den kostede 70 kr.
Kjole fra Caché - anderledes, men flot på. Er dog spændt på, om jeg nogensinde får den brugt.
Kjole fra Three Dots - billedet gør den ikke ret, den er meget flottere på!
All Stars fra Converse - behøver jeg nævne, at jeg nu egentlig gerne vil have dem med den tynde sål? Meeen, de koster 900 kr. og dem her fik jeg altså for 200 kr. Så de må vente lidt.
Sko fra Betsey Johnson - se den pink æske! Og silkepapiret indeni er leopardplettet!
Wedges fra Vagabond - nej, jeg kunne ikke lade være.
Sko fra Wild Romance - ja, de kom med i samme omgang.
Derudover kommer så den nye reol (hvor der allerede mangler plads!), biografbilletter, teaterbilletter osv. Puh, bliver helt dårlig af at tænke på det...
Det må slutte nu, ellers får jeg aldrig den Vespa!
Men iih, hvor er det dog rart med nye ting...
Inden for de sidste to uger har jeg købt:
Briller fra Sand - det var nu både af nød og lyst. Jeg fik også både 50% på stellet, samt tilskud fra kommunen.
Cowboyjakke fra Vila - sådan en har jeg manglet længe og den var -20%.
Cowboyjakke med nitter fra Global Funk - de to jakker er jo vidt forskellige!
Perlearmbånd fra Aldo - jeg har sukket efter perler længe.
Hvid sweater i strik fra H&M - den er så rar.
Pink tanktop fra Vila - elsker farven og come on, den kostede 70 kr.
Kjole fra Caché - anderledes, men flot på. Er dog spændt på, om jeg nogensinde får den brugt.
Kjole fra Three Dots - billedet gør den ikke ret, den er meget flottere på!
All Stars fra Converse - behøver jeg nævne, at jeg nu egentlig gerne vil have dem med den tynde sål? Meeen, de koster 900 kr. og dem her fik jeg altså for 200 kr. Så de må vente lidt.
Sko fra Betsey Johnson - se den pink æske! Og silkepapiret indeni er leopardplettet!
Wedges fra Vagabond - nej, jeg kunne ikke lade være.
Sko fra Wild Romance - ja, de kom med i samme omgang.Det må slutte nu, ellers får jeg aldrig den Vespa!
Men iih, hvor er det dog rart med nye ting...
Abonner på:
Opslag (Atom)