fredag den 13. august 2010

I just got a new tattoo...

Efter en veloverstået Wacken Open Air er det vel ekstremt passende at citere en Mötley Crüe-sang. For ja, jeg har fået en ny tatovering! Eller nej, det er faktisk løgn. Jeg har fået to nye tatoveringer. Lagde mig under nålen i går, og en time senere var de her finheder permanente.




(De er helt nye på billederne, så også meget hævede. Allerede nu ser de meget bedre ud.)

Jeg elsker dem allerede såååå meget. Ren nørderi fra min side. Så bliver det ikke bedre. Nu håber jeg så bare, at min far kommer sig over sin vrede og bliver god igen. Jeg er ikke så god til at gå imod hans ønsker - jeg føler mig som en lille pige, der har gjort noget galt... Men altså, min krop - mine valg, right?

Nu skal jeg så heller ikke have flere.

mandag den 2. august 2010

Tyskland, part jeg-kan-ikke-tælle-det-længere

Nu smutter jeg til Tyskerland igen igen. I morgen kører bussen til Wacken Open Air, som vist nok er Europas største metalfestival. Eller også var det engang. I don't know... Jeg har ikke været der siden 2005, for de sidste fire år har programmet bare været død med død på, og det gider jeg ikke. Men nu har de lagt dødsmetallen lidt i baggrunden, så jeg skal ned og skråle "Ruuuuun toooo theeeee hiiiiiillls..." og "Giiiirls, giiiirls, giiiirls...", for ikke at tale om "You're Poisooooooooon... (hehe, hej Anthony...). Det bliver fantastisk!

For at det ikke skal være løgn, skal jeg være busguide på turen derned. Jeg har en eller anden ide om, at det bare er et synonym for pauseklovn, så det skal nok blive underholdende. En bus fuld af fulde, mandlige metalhoveder - og mig! Tjuhej...

Nå, men altså. Jeg glæder mig. Og hvad gør man ikke for gratis festival og gratis transport...:D

lørdag den 31. juli 2010

Shoes shoes shoes...

Åh, altså! Man må ikke tage mig med ud at shoppe. Man MÅ ikke...

Men folk gør det alligevel, og så kommer der det her ud af det:

Er det ikke fine? Og SÅ behagelige at have på. Jeg tror, de skal indvies i aften...

Forresten, så laver Wanna B i Strædet altså en virkelig god avocadosalat. Mums!

fredag den 30. juli 2010

Once a ballerina, always a ballerina...

Så røg jeg også med på bølgen med Nelly.com. Kom til at kigge derind i går og med både gratis fragt og udsalg, var jeg jo næsten nødt til at købe noget. Det blev til følgende ting:


Ballerina Vest DKK 59, Paprika - NELLY.COM


Alba Strap Mini Dress DKK 99, Vero Moda - NELLY.COM


Chain Knit Tunic SEK 79, Vila - NELLY.COM

217 kr i alt - det er da lige til at overkomme!

Man kan vist godt se på de to første, at jeg er i balletmode for tiden. Jeg opdagede sidste torsdag, at mit ti-turskort fra sidste sommer ville udløbe i denne uge, og der var stadig seks klip på! Så på otte dage fik jeg glemt seks gange træning ind. Det er da meget godt klaret.:) Det var i hvert fald lækkert, var vist blevet en tand for doven!

Nå, back to work og så er der kun et par timer til ferie. Yay! I aften smutter jeg til Malmö og ser Crashdïet og så står den ellers på Wacken Open Air i næste uge. Jeg glæder mig helt åndssvagt...:)

tirsdag den 20. juli 2010

Shopping i Berlin

Jeg har været så caught up i alt muligt andet, at jeg helt har glemt at nævne den fantastiske tur til Berlin, jeg var på i weekenden med fire kollegieveninder. Årh, hvor var det hyggeligt! Vi fik snakket en masse, været kulturelle på en rigtig fed Olafur Eliasson-udstilling, spist lækker mad (incl. 20 stykker sushi til under 100 kr!) og ikke mindst shoppet. Shoppet, shoppet, shoppet...

Udover den ret hypede maxikjole fra Cos med den snoede ryg (jeg elsker den allerede!!) og et par gråsorte jeans i Zara på udsalg til lige omkring 100 kr, købte jeg følgende:

Super fed ripped sweater med en vildt flot ryg.

Net med David Bowie-tryk. Købt på Flohmarkt am Mauer.


Edgy halskæde med håndjern.

... ooooog ikke mindst:

Chanel-stiletter! Nedsat med 50 % endda. Wooooow....

Nu kan jeg dø lykkelig.:) Det føltes så vildt at gå ind i Chanel-butikken, prøve skoene og sige "I'll take them!". Ubeskriveligt...

Alt i alt var det en fantastisk ferieuge med et skønt bryllup hos min veninde, et par dages afslapning i Grenå hos familien, en tur til Fyn med guitarfyren og hans band og så Berlin. Flere af den slags uger, tak.:)

Nu vil jeg slappe lidt af med det nye Costume og så måske tage en hurtig løbetur om en halv time. Jeg har haft ondt i maven hele dagen og gik også tidligt hjem fra arbejde af samme grund, men måske lidt motion hjælper...

onsdag den 30. juni 2010

In memoriam...

I dag er det ti år siden ulykken under Pearl Jam-koncerten på Roskilde Festivalen. Der har været en del artikler om det i diverse aviser, og jeg har virkelig svært ved at læse dem. Jeg gør det, men jeg kan ikke lade være med at få tårer i øjnene.

Jeg husker det SÅ tydeligt. Det var den første og indtil videre eneste gang, jeg har været bange under en koncert. Der var så mange mennesker, stemningen var så negativ og jeg havde ingen kontrol over situationen. Alle maste bare.

Det mest absurde er, at jeg stod rimelig langt bagved og faktisk gik, inden ulykken skete. Efter min daværende kæreste og jeg havde set to blive båret ud, helt tilmudrede og blodige, kæmpede vi os ud af mængden. Vi skulle bare væk. Vi endte med at gå over til Grøn Scene og se Underworld og gik derfor helt glip af den tragedie, der siden skete. Først næste morgen fandt vi ud af, hvad der var sket.

Det er mærkeligt at tænke på, at aftenen inden tragedien var jeg til min første heavy metal-koncert på selv samme scene. En af de bedste koncerter, jeg nogensinde har været til. Iron Maiden spillede og vi stod langt fremme. Jeg sad faktisk på en af bølgebryderne det meste af koncerten. Der var ingen masen og skubben, folk var bare glade og fulde. En helt anden stemning end dagen efter. Og så siger man, at heavy metal er en "ond" genre...

Min far var på daværende tidspunkt udstationeret i Bosnien og han glemmer heller aldrig, da han fik stukket en dansk avis i hånden med ordene "Det er farligere at være på Roskilde end at være hernede..." Han havde forståeligt nok ingen ro, før han vidste, at at min kæreste og jeg havde det fint. Utroligt nok kom vi hurtigt igennem på telefonen næste dag - helt sikkert mere held end forstand.

Jeg kendte ikke nogen af dem, der mistede livet, men jeg skulle ikke mere end en eller to led ud i vennekredsen, før der var nogen, der gjorde. Det var surrealistisk. Det er surrealistisk.

Tanken om den aften i juni i 2000 - Roskildes 30 års jubilæumsår - sidder stadig i mig, når jeg engang imellem bliver mast lige rigeligt til en koncert. Panikken kommer frem igen. Sådan noget burde aldrig kunne være sket og må aldrig ske igen.

... how fragile we are...

søndag den 27. juni 2010

Dejlig weekend

Det har været en rigtig god weekend. Afslappet, effektiv og bare dejlig. Hurra for godt vejr, det betyder altså ALT!

Jeg var ude med arbejdet i lørdags. Først var vi på en hyggelig byvandring i København og derefter på Madklubben til lækker mad. Derefter sluttede nogle af os på Nyhavn til en øl eller irish coffee for mit vedkommende. Jeg var dog langt fra klar til at tage hjem, da de andre ville smutte, så jeg tog på Faust til Dio Memorial Night. Det var rigtig hyggeligt og jeg blev ufatteligt fuld.

Lørdag havde jeg grumme tømmermænd, men alligevel var jeg ufattelig effektiv, hvis jeg selv skal sige det. Jeg fik både forberedt og gennemført et interview med Joey Jordison fra Slipknot/Murderdolls, var i Magasin og klage over en fejl på min nyindkøbte kjole til brylluppet (lille fejl, der nemt kan sys, så jeg tog imod et nedslag på 10% i stedet for at returnere den...), gjorde hele lejligheden rent (SÅ tiltrængt - det var næsten skræmmende!), fik anmeldt 3 cd'er og fik set 4 afsnit af Stolthed og Fordom. Mr. Darcy, droool... Åh, hvor ville jeg gerne have en mand som ham!

I dag vågnede jeg så frisk og udhvilet - og med begyndende ondt i halsen og tung i hovedet. Pis, altså. Jeg har IKKE tid til at være syg! Så jeg valgte at ignorere det og dæmpe det med en café latte og en rabarbersnegl fra Munch. En skræmmende god nyhed! Derefter hankede jeg op i computeren og tog i Nørrebroparken, hvor jeg fik transkriberet de to lydfiler, der lå og ventede på mig. Her til aften har jeg så fået skrevet den ene artikel og fået anmeldt to cd'er til. Jeg er stolt af mig selv!

Nu vil jeg kravle i seng og gemme Accept-artiklen til i morgen. 4 dage til deadline - og 5 dage til Roskilde!