Kender I det, når ens liv pludselig føles som en film? Ikke på den måde, at der sker et eller andet vildt, fantastisk eller urealistisk, men mere de små situationer, hvor man pludselig kan betragte sig selv udefra og føle, at det her lige så godt kunne være en tv-serie eller ja, en film.
Sådan følte jeg det i dag. Jeg forlod polestudiet med dets varme lys og stemmer og latter, og gik ud i mørket og småregnen i Nordvest, godt pakket ind i hættetrøje og læderjakke, og med Skunk Anansie i ørerne. Introen til "Hedonism" begyndte, mens jeg gik over til min cykel. Lige dér føltes det som en scene i en film. En scene, hvor alt kunne ske efterfølgende. I situationen tænkte jeg mest på noget Bones-agtigt, men det kunne også være mere hyggeligt.
Jeg får ofte de små glimt, og de gør mig altid eftertænksom. For hvordan vil jeg gerne have, at min film skal ende? Hvad handler den i det hele taget om?
Jeg ved det ikke. Det er nok bare one of those days... En rigtig efterårsdag. En mærkelig dag, hvor jeg hele tiden har følt mig lidt uden for mig selv. Jeg har haft sindssygt travlt på den gode måde, men alligevel har jeg svævet lidt ved siden af mig selv.
Jeg drømte igen i nat om en tidligere kærlighed, drømte at jeg savnede ham vildt og kontaktede ham, og at jeg blev skuffet som altid. Følelsen har siddet i mig hele dagen, og det irriterer mig, for jeg er videre. Jeg savner ham ikke. Men jeg kan godt huske følelsen.
Jeg ved det ikke... Jeg er bare fanget i tanker og drømmer - uopfyldte, opgivede, opnåede og tilbageblivende. Det føles som om, at der kommer til at ske en ændring i mit liv i den nærmeste tid bl.a. pga. en fed udvikling på arbejdet, hvor jeg står over for en kæmpe udfordring, og jeg er vildt spændt på det, men samtidig måske også lidt usikker. For hvad ender filmen med? Og bliver det et socialrealistisk drama, en kærlighedsfilm eller en gyser?
Nå, enough med de dybe tanker. Filmen er sat på pause, og nu vil jeg tage et langt bad og så få skrevet den Skunk Anansie-artikel færdig. Den skriver jo ikke sig selv...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar