mandag den 7. februar 2011

Home again...

Så er jeg hjemme fra London igen, og hvor var det bare en god tur! Det var da helt vildt. Det var ud over alle forventninger.

På tre dage oplevede bl.a. at
  • Drikke champagne i Harrods
  • Drikke afternoon tea på The Ritz
  • Se Les Miserables
  • Opleve forårsstemning med åbne jakker og varme(re) temperaturer 
  • Besøge Borough Market
  • Spise østers og kammuslinger og drikke god hvidvin - til frokost!
  • Drikke champagne og spise delikatesser fra Borough Market på hotelværelset
  • Se Love Never Dies
  • Spise de lækreste vinbjergsnegle og drikke den bedste rødvin klokken elleve om aftenen
  • Shoppe, shoppe, shoppe...
Jeg har selvfølgelig taget et par billeder og ikke mindst købt de mest fantastiske ting, men dem må jeg vise frem senere, for jeg er gået hen og er blevet syg og har det virkelig skidt i dag. Så det der med at rode med kamera og tage billeder, kan jeg slet ikke overskue. Jeg kan dog give et lille hint: M . Q . . . .

En ting, jeg desværre ikke købte, var disse sko:


De var SÅ flotte på, men de havde dem selvfølgelig ikke i min størrelse i hverken den ene, anden, tredje eller fjerde butik. 37 - ja. 38 - ja. 38,5 - ja. 39 - ja. Men 37.5 - nej. Så havde jeg jo håbet at købe dem over nettet, men hvad ser jeg - 37,5 er udsolgt. Goddammit! Nå, jeg har ikke opgivet endnu, de kan vel fås andre steder på nettet. Men måske er det ikke meningen, at jeg skal have dem? Don't know...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar