tirsdag den 1. marts 2011

Amazing Skunk

Egentlig har jeg brugt rigelig plads på denne blog på at tale om Skunk Anansie - et band, som jeg virkelig godt kan lide, men ikke er kæmpe fan af. Men alligevel bliver jeg nødt til at sige dette: Fuck, hvor var de vilde i Vega i går! Det var helt ubeskriveligt.

Masser af gamle numre, et acceptabelt udvalg af nye og en Skin, der havde publikum i sin hule hånd. Jeg er dybt imponeret. Jeg har i øvrigt aldrig før set nogen klatre fra scenen og op til publikum på balkonen, men det gjorde hun selvfølgelig...

Bemærk i øvrigt lige, hvor vild hun så ud, da de gik på scenen. Læder, kæder, fjer og tons af attitude. Jeg var både skræmt og fascineret. Senere blev fjerkraven droppet og resten af koncerten var "kun" iført læder catsuit.

Foto by den fantastiske Caddy.:-)

Nu jeg er i gang med et indlæg (som jeg overhovedet ikke har tid til - deadline til bladet i dag!), så må jeg lige vise, hvordan jeg så ud i går. Jeg elsker, når det lykkes mig at style min Bendetta Novi-blazer, og jeg følte, at jeg lignede en million i går. Simpelt, men godt. Den knaldrøde læbestift kan ikke helt ses, men den VAR på og var en vigtig del af det hele.


Billederne er fra efter koncerten, så træthed er at spore!

6 kommentarer:

  1. Den jakke ser meget...ehm..maskulin/androgyn ud...er det en dame model? Udover det ser du jo helt fin ud!:) Og hvor er halskæden fra?

    SvarSlet
  2. Jeg kan ikke rigtig lure, om det der er en reel kommentar med en lidt negativ klang, eller bare en af mine sædvanlige haters i aktion...

    Men anyway - ja, det er en damemodel. At den er lidt maskulin - tja, det er læder og nitter, så det kan der måske godt være noget om. Jeg synes det personligt ikke.

    Halskæden er købt i Berlin.

    SvarSlet
  3. Ej hvorfor så nærtagende? Bare fordi jeg har den mening om jakken, betyder det da ikke at jeg hater mod dig, eller synes dårligt om dig - og du har måske overset min kompliment i samme sætning? Søde, slap nu af... Din nye frisure klæder dig i øvrigt vildt godt! Er du glad for den, og skal den holdes ved lige, eller vil du gerne tilbage tilo det gamle?:)

    SvarSlet
  4. Jeg er skeptisk over for anonyme, fordi der findes en gruppe mennesker, der bruger uhyggeligt meget tid på at skrive negative, ja direkte ondskabsfulde ting til og om mig alle vegne på nettet. Du kalder mig 'søde' og lyder som om du kender mig - hvorfor så være anonym. Og kender du mig ikke overhovedet, så er der da faktisk igen endnu mindre grund til ikke at putte et navn på.

    Nå, men anyways... Tak for komplimentet (også det første, som jeg ikke havde overset). Ja, jeg er glad for mit nye hår. Indtil videre får det dog lov til bare at vokse lidt ud, men jeg kan ikke afvise, at jeg klipper det igen snart.:)

    SvarSlet
  5. Wauuuw hvor er du hot! Den frisure gør altså bare virkelig noget godt for dig, jeg synes man lægger mærke til dine øjne meget mere end før. Jeg synes virkelig du ser feminin og æstetisk ud.:)

    SvarSlet
  6. Mange tak! Jeg er også blevet ufattelig glad for det hår.:)

    SvarSlet