onsdag den 27. april 2011

Tasketanker

Jeg har aldrig været en tasketype. For mig har tasker bare skulle være funktionelle, og jeg har aldrig gået meget op i det. Men på det sidste har jeg altså haft vildt lyst til at investere i en rigtig lækker sort skuldertaske til hverdagsbrug. Og helt ærlig - når jeg går så lidt op i det, burde jeg så netop ikke lave den investering? For så ville det jo være en engangsaffære og så ville det lige som være på plads... Man skal jo have én taske, så kan den lige så godt være luksus!

Overhypet eller ej, så kredser mine tanker særligt om en Mulberry Alexa. Den er altså så gennemført lækker. Jeg var inde i Mulberry-butikken på Strøget for nylig og havde meget svært ved at løsrive mig igen. Egentlig var jeg helt skudt i den hvide, men det ville være absurd at bruge så mange penge på en hvid taske. Skal det være, så skal det være funktionelt og dermed sort!
Mulberry Alexa

Alternativet kunne være en Balenciaga - enten en City eller en First. De er godt nok også pæne. Men læderet ser lækrere ud på Alexa...

Balenciaga First


Balenciaga City

Jeg ved det ikke - det er godt nok mange penge at fyre af! Men, altså... Suk.

1 kommentar:

  1. Synes de sidste du har smidt op er 1000 gange federe end den første... min ærlige mening om de der mulberry tasker (som metroen sejler i for tiden) er at de ligner gamle mormor tasker.. eller doktor tasker om man vil. :/

    Men du skal selvfølgelig ha en taske du er vild med :)

    SvarSlet