Jeg har slet ikke fået nævnt, at min flytning gik rigtig godt. Jeg mangler godt nok stadig et garderobeskab (lidt kritisk...) og har endnu ikke fået billeder på væggene eller sat min pole op, men i det store og hele er jeg på plads. Det er herligt!
Desværre har flytningen betydet et smykkeoffer. Min Miss Ellenberger-ørering fra Line & Jo er blevet væk i processen - og med en lejlighed med rå plankegulve og andre kringelkroge, er den bare ikke til at finde igen. Den lå på en reol, og jeg troede, at jeg fik samlet den op, inden jeg flyttede på møblerne - men nej. Den er pist væk. Æv æv, den var ellers en favorit. Så nu overvejer jeg meget at købe en ny og acceptere, at de 350 kr. er en flytteomkostning. Det er bare lidt svært at tage sig sammen til, når jeg jo i teorien stadig kan være heldig at finde den igen...
Jaja, store problemer... Det er helt dejligt, at det er det største issue, der fylder noget i mit hoved for tiden.:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar