Jeg er gået lidt amok på Boozt den seneste tid. Først var der lige en udsalgsslutspurt, som skulle udnyttes til min Tordenbaby. Der var nogle rigtig gode tilbud, så endelig fik jeg købt noget New Generals til ham. Jeg synes, at det er så fint et mærke, men det er bare for dyrt, så længe han kun bruger en størrelse i et par måneder af gangen. 50-70% rabat var derfor virkelig et scoop! Han er så fin i alt sit billetøj, og faren er glad for at se ham i noget sort tøj.;)
Efterfølgende var det mig selv, som skulle forkæles. På en tur til Silvan i Fisketorvet, faldt jeg over den lækreste vinterjakke fra Selected. Jeg prøvede den på, og den var virkelig lækker. Men skulle jeg have en ny vinterjakke? Tja, med alle de kolde gåture med barnevognen, jeg har i sigte, og med tanke på at min eneste praktiske vinterjakke er en slidt én fra Only, som kostede 500 kr for fem-seks år siden, så var det egentlig ikke så svært at overbevise mig selv...
Da der var 50% på den billigste vare ved køb af tre, var jeg jo nødt til at finde to ekstra, og det blev til en vinterjakke til kæresten og så den lækre skindnederdel fra Camille Kaasby-Wang plus Minus, som jeg har ventet længe på. Den ankom i dag, og den er bare SÅ lækker. Og hurra - jeg tog chancen og købte den i str. 38 (som nu er udsolgt), og den passer perfekt.:)
Fordi skindet er så lækkert, kom jeg til også at bestille de tilsvarende leggins hjem i dag. Dem er jeg ret spændt på at modtage - jeg har altid ønsket mig et par skindleggins, men jeg aner ikke, om de klæder mig (og om jeg kan passe dem). Jeg hader at købe bukser online! Men nu har jeg prøvet, og Boozt har jo heldigvis fri returnering - hurra! Det er altså et fantastisk koncept; det gør, at jeg tager så mange flere chancer, og siden jeg for det meste beholder tingene, er det jo en super deal for Boozt (og andre af den slags webshops, f.eks. Zalando) også...
NU er det så også slut - avs, det har været nogle dyre køb...
mandag den 30. september 2013
søndag den 29. september 2013
Barnedåb
For et par uger siden holdt vi barnedåb for vores lille tordenbaby, og det var en virkelig god dag. Den lille mand klarede det så flot - han storgrinede i kirken, mens præsten døbte ham. Så dejligt.:) Efterfølgende holdt vi lækker brunch på Josty på Frederiksberg, hvilket klart kan anbefales! Det var selvfølgelig lidt dyrt, men det var en rigtig god oplevelse med dejlig mad og rigtig sød og god betjening.
Min tordenbaby fik nogle skønne gaver, hvoraf et udvalg ses nedenfor. Nogle af dem har vi dog selv købt for penge, han fik i gave, men det tæller også...:)
Min tordenbaby fik nogle skønne gaver, hvoraf et udvalg ses nedenfor. Nogle af dem har vi dog selv købt for penge, han fik i gave, men det tæller også...:)
onsdag den 4. september 2013
New sneaks
Med alt det jeg får vandret rundt med barnevognen, har et par ordentlige sneakers længe stået på ønskelisten. Jeg er stadig lykkelig for mine nye Cinzia Araia, men de er nogle gange lidt for besværlige at tage på - nogle gange kræver utilfreds baby, at jeg kommer hurtigt ud af døren og ud at trille. Mine Vans har nu givet endeligt op med huller og revnet gummi (det der, der sidder og støtter i hælen...), så i dag forsøgte jeg mig med at tage mine løbesko på. Det gik sådan set okay, men kønt var det ikke - så ind på Asos med mig!
Jeg var ret tæt på at klikke dem her fra New Balance hjem - jeg er lidt vild med farven. Men realistisk set bliver jeg nok træt af rød, og jeg vil i hvert fald ikke gå på arbejde i dem, når det engang bliver relevant igen.
I stedet blev det derfor dem her fra Puma. Sort ruskind - what's not to like? Jeg har haft Puma-sko før, som jeg har været meget glad for, så jeg forudser, at det også bliver tilfældet her.
Og før nogen siger noget, så nej - jeg hopper ikke med på Nike-bølgen. Jeg synes simpelthen, at så godt som alle deres modeller er virkelig grimme!

mandag den 2. september 2013
Den perfekte blondekjole
Jeg var i Baden Baden med min mor og min tordenbaby i weekenden, og dernede fandt jeg den ultimative blondekjole. Den hang i vinduet i bordeaux, sort og navy - og jeg var solgt på stedet. Næste dag måtte jeg prøve den, og den sad helt perfekt - også selvom jeg stadig har en lille smule babyvom. Min selvtillid nød dog, at jeg snildt kunne være i en str. 10 og faktisk overvejede at prøve en str. 8. Jeg lod dog være, for så snart amningen slutter og alkoholen finder plads i mit liv igen, skal jeg nok blive en normal str. 10 igen. Business as usual...;)
Anyways, det var et sidespor... Faktum er, at jeg var dybt forelsket i kjolen. Den bløde, smukke blonde; den lækre lining, som gjorde kjolen ekstremt behagelig at have på, snittet med den klassiske front med bred udskæring og dyb udskæring på ryggen; og ikke mindst den rå lynlås bagpå. Så pris måtte være pris, og den blev købt med hjem. Jeg valgte den i navy, da den så også kan gå til bryllupper.
Er den ikke smuk?? Jeg siger til mig selv, at den kan bruges de næste 30 år og til alle anledninger, og så er prisen pludselig ganske fin.:)

(Et dårligt instagram-billede af mig i den. Farven er helt skæv, men you get the picture...)
Abonner på:
Opslag (Atom)