Jagten på den perfekte læderjakke

Jeg har virkelig ikke held med mit overtøj for tiden. Først mister jeg min helt nye kappe, og nu har jeg så fået stjålet min læderjakke. Min absolut yndlingsjakke, som har været med mig hvert forår og efterår siden 2002. Det var verdens fedeste bomberjakke, som jeg endda lige har fået repareret, fordi jeg kom til at flænse den ved et fald på cyklen i en brandert. Den var perfekt slidt, og jeg elskede den. Jeg så os sammen i mange år endnu...

Men ak, det gjorde en eller anden gæst på Lades Kælder i lørdags ikke... Den lå så fint og diskret i et hjørne hele aftenen... indtil den ikke gjorde det længere. Bittert ud over alle grænser, særligt når jeg jo bare kunne have lagt den om backstage, men ikke ville være "til besvær" over for mine venner, som holdt release party. Det er sidste gang, jeg tænker sådan!

Anyways, jeg har ikke 100% opgivet den endnu. Jeg mangler stadig at ringe til Lades og høre, om den skulle være dukket op. Men håbet er ikke stort. Derfor er jeg også begyndt at fundere over at finde en erstatning. Det er måske lidt synd for jakken, at jeg allerede tænker sådan, men helt ærlig, jeg fryser!!

Mit bedste bud indtil videre er denne her, Belvedere fra All Saints. Den ser virkelig fed ud, men jeg er bare ikke meget for at købe læderting over nettet. Jeg vil gerne kunne mærke skindets kvalitet.

En anden, noget billigere mulighed er denne her fra Asos. Den lider bare under at være i faux leather, og det er jeg ikke rigtig fan af.

Gode råd og forslag modtages gerne - og så må jeg ellers hellere se at få ringet til Lades! Wish me luck!

En kort (og dyr) fornøjelse...

Nu skrev jeg jo lykkeligt om min nye kappe forleden. Jeg havde den på for første gang i onsdags, og den var bare perfekt. Jeg elsker den. Nej, elskede... Nej, elsker... Ja, forklaring følger...

I går havde jeg den nemlig også på. Den viste sig bare at være for varm til gårsdagens sommervejr, så allerede på cykelturen til arbejde tog jeg den af halvvejs og smed den på bagagebæreren (Er det stavet rigtigt? Jeg har et tilbagevendende problem med at finde rundt i, om det hedder bagagebæreren eller bagagebægeret. Det er vist det første, men jeg kan bedst lide det sidste...). Det var der ingen problemer med. På turen hjem fra arbejde gjorde jeg det samme - igen uden problemer.

I går eftermiddags var jeg så kort hjemme hos en veninde, som bor to minutter på cykel fra mig. Da jeg kørte derfra, røg kappen på bagagebæreren igen. To minutter senere var jeg hjemme... og kappen var væk. Bagagebæreren var tom. Jeg kørte straks turen tilbage og søgte - to gange endda - men nej. Den var væk. V-Æ-K.

Nu er det så jeg tænker, hvordan fanden er det lige sket?? Min første tanke var, at den var faldet af, men det er der altså en del, der taler imod:

1. Der var ingen problemer hverken til eller fra arbejde med at have den på bagagebæreren. Vi snakker 10-15 km cykling uden de mindste issues.
2. HVIS den var faldet af, burde den da være røget ned i hjulet, og så havde jeg opdaget det!?
3. HVIS den var faldet af, burde den alt andet lige ligge et eller andet sted. Altså, vi taler TO minutters cykeltur!

Så ja, jeg er kommet frem til, at en eller anden må have snupset den af min bagagebærer, mens jeg har ventet på at krydse vejen eller sådan noget. Det giver på en eller anden måde bare mest mening, selv om det er absurd.

Lige meget hvad er den væk. Så tak, Nørrebro. Tak, tyvebæst - om du så bare har samlet den op og beholdt den, eller har direkte stjålet den fra mig. Jeg håber, du sætter pris på den, for det gjorde jeg. Virkelig meget.

Nå, men for at det ikke skal være løgn, kørte jeg i Samsoe & Samsoe i dag og købte den igen. Jeg har købt en ny, og så gider jeg ikke tænke mere over det andet, selv om det pisser mig af. Så ja, en dyr - og absurd - fornøjelse, men jeg elsker den stadig... Min konto elsker den så ikke særlig meget, men in the words of Scarlet O'Hara: "I won't worry about that today, I'll worry about that tomorrow!"

For the 50's gal in you...

Nu hvor 50'er stilen er kommet på mode igen, så bliver jeg nødt til at anbefale fantastiske Miss Vera Clothing til absolut alt og alle. Udover at de har de sødeste accessories, så laver de altså de fineste kjoler, jeg nogensinde har set. Jeg ejer selv et par stykker af dem, og jeg elsker, at det nu bliver mere oplagt også at bruge dem i hverdagen.

Tjek deres hjemmeside - og ikke mindst webshoppen. Camille, der har mærket, er den sødeste pige og fortjener helt sikkert stor succes med sit hjertebarn!

Guilty pleasure...

Hvis denne her faktisk dufter godt, så er den så meget min næste parfume! Tal om en flot flakon...

Træt - men ikke for træt til at shoppe...

Jeg er simpelthen så træt for tiden. Jeg kan næsten ikke få dagene til at hænge sammen. Når jeg kommer hjem fra arbejde, er jeg nærmest klar til at gå i seng. Det er gået så vidt, at jeg indtil flere gange den sidste uge - inklusiv fredag aften! - er gået i seng ved 22-tiden. Om det er min post-festival influenza, der stadig hænger ved, eller om der bare er et eller andet i luften for tiden, ved jeg ikke. Men det er lidt kritisk, for jeg har titusind ting at lave til det næste nummer af bladet, så jeg har virkelig ikke tid til at falde om af træthed så tidligt.

Suk, op til deadline føles det altid lidt som at have to fuldtidsjobs...

Nå, men anyways... Inspireret af smukke Camille og hendes fantastiske tøjstil, som så godt som altid er lige mig, røg jeg et smut i Samsøe & Samsøe i dag, og endte med at komme hjem med denne her kappe:

(Link til webshop)

Jeg købte den dog i sort, da grå aldrig har været my thing. Se Camille bære den helt perfekt her. Jeg er sikker på, at jeg kommer til nærmest at bo i den dette efterår, og sikkert også mange år fremover.

Udover kappen røg der også et brunt flettet bælte med hjem. Yay, det har jeg ledt efter i evigheder! Jeg er meget tilfreds med, at jeg lod træthed være træthed og overskuede Magasin after all...

Nu må jeg hellere tilbage til transkriberingen af et interview, for jeg har besluttet mig at holde fri kl. 20.30 i aften og se Rolling Stones-filmen Shine a Light på DR2. Det skal der også være tid til!

I just got a new tattoo...

Efter en veloverstået Wacken Open Air er det vel ekstremt passende at citere en Mötley Crüe-sang. For ja, jeg har fået en ny tatovering! Eller nej, det er faktisk løgn. Jeg har fået to nye tatoveringer. Lagde mig under nålen i går, og en time senere var de her finheder permanente.

(De er helt nye på billederne, så også meget hævede. Allerede nu ser de meget bedre ud.)

Jeg elsker dem allerede såååå meget. Ren nørderi fra min side. Så bliver det ikke bedre. Nu håber jeg så bare, at min far kommer sig over sin vrede og bliver god igen. Jeg er ikke så god til at gå imod hans ønsker - jeg føler mig som en lille pige, der har gjort noget galt... Men altså, min krop - mine valg, right?

Nu skal jeg så heller ikke have flere.

Tyskland, part jeg-kan-ikke-tælle-det-længere

Nu smutter jeg til Tyskerland igen igen. I morgen kører bussen til Wacken Open Air, som vist nok er Europas største metalfestival. Eller også var det engang. I don't know... Jeg har ikke været der siden 2005, for de sidste fire år har programmet bare været død med død på, og det gider jeg ikke. Men nu har de lagt dødsmetallen lidt i baggrunden, så jeg skal ned og skråle "Ruuuuun toooo theeeee hiiiiiillls..." og "Giiiirls, giiiirls, giiiirls...", for ikke at tale om "You're Poisooooooooon... (hehe, hej Anthony...). Det bliver fantastisk!

For at det ikke skal være løgn, skal jeg være busguide på turen derned. Jeg har en eller anden ide om, at det bare er et synonym for pauseklovn, så det skal nok blive underholdende. En bus fuld af fulde, mandlige metalhoveder - og mig! Tjuhej...

Nå, men altså. Jeg glæder mig. Og hvad gør man ikke for gratis festival og gratis transport...:D