I går havde jeg den nemlig også på. Den viste sig bare at være for varm til gårsdagens sommervejr, så allerede på cykelturen til arbejde tog jeg den af halvvejs og smed den på bagagebæreren (Er det stavet rigtigt? Jeg har et tilbagevendende problem med at finde rundt i, om det hedder bagagebæreren eller bagagebægeret. Det er vist det første, men jeg kan bedst lide det sidste...). Det var der ingen problemer med. På turen hjem fra arbejde gjorde jeg det samme - igen uden problemer.
I går eftermiddags var jeg så kort hjemme hos en veninde, som bor to minutter på cykel fra mig. Da jeg kørte derfra, røg kappen på bagagebæreren igen. To minutter senere var jeg hjemme... og kappen var væk. Bagagebæreren var tom. Jeg kørte straks turen tilbage og søgte - to gange endda - men nej. Den var væk. V-Æ-K.
Nu er det så jeg tænker, hvordan fanden er det lige sket?? Min første tanke var, at den var faldet af, men det er der altså en del, der taler imod:
- Der var ingen problemer hverken til eller fra arbejde med at have den på bagagebæreren. Vi snakker 10-15 km cykling uden de mindste issues.
- HVIS den var faldet af, burde den da være røget ned i hjulet, og så havde jeg opdaget det!?
- HVIS den var faldet af, burde den alt andet lige ligge et eller andet sted. Altså, vi taler TO minutters cykeltur!
Lige meget hvad er den væk. Så tak, Nørrebro. Tak, tyvebæst - om du så bare har samlet den op og beholdt den, eller har direkte stjålet den fra mig. Jeg håber, du sætter pris på den, for det gjorde jeg. Virkelig meget.
Nå, men for at det ikke skal være løgn, kørte jeg i Samsoe & Samsoe i dag og købte den igen. Jeg har købt en ny, og så gider jeg ikke tænke mere over det andet, selv om det pisser mig af. Så ja, en dyr - og absurd - fornøjelse, men jeg elsker den stadig... Min konto elsker den så ikke særlig meget, men in the words of Scarlet O'Hara: "I won't worry about that today, I'll worry about that tomorrow!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar