Rock 'n roll, baby!

Jeg har efterhånden sagt det nogle gange. At NU er det slut med at gå ud. At NU er jeg for tyk og besværet, og NU må jeg blive hjemme og samle energi til fødslen. Men så bliver det kedeligt. Så bliver jeg rastløs og lettere sindssyg, og så må der altså ske noget alligevel.

Derfor hankede jeg op i manden i går, og så tog vi til SuperCharger-koncert på Beta. Og det var så fedt! Det var virkelig lige, hvad jeg trængte til. En dejlig sommeraften, manden i hånden, masser af godt selskab og god musik. Jeg blev luftet, og jeg elskede det. Jeg er ret træt i dag, men det var det hele værd. Jeg var mig, og jeg trængte til det.

Jeg er dog godt klar over, at jeg også er ekstremt heldig. Tænk at være i stand til at tage til rockkoncert 13 dage før termin uden problemer. Jeg priser mig virkelig lykkelig for det samarbejde, min krop og jeg har haft gang i under denne graviditet! Vi er helt klart gode venner.

Mit største problem var at finde noget tøj, som jeg kunne føle mig godt tilpas i. Det er altså blevet svært nu. Men hupti vupti - ud af skabet fløj en gammel leopardkjole, og den fungerede ganske fint (billede af kjolen uden mave kan forresten ses her). Jeg så faktisk rigtig godt ud, hvis jeg selv skal se det. Nå ja, og hvad man ikke kan se på billedet er, at den blev parret med mine nye favoritsko - nemlig sandalerne fra Koné. Jeps, jeg kunne ikke lade være - og jeg har ikke fortrudt ét sekund. De er så fine og så lækre at gå i. De er det hele værd.

38+1

Til de nysgerrige, så kan den nye SuperCharger-video ses her. Jeg kan desværre ikke finde ud af at få den ind på bloggen, når den ikke er på YouTube - men den er altså et klik værd. :)

The Boss!

I går endte jeg spontant til Bruce Springsteen-koncert. Jeg har egentlig ellers besluttet, at det er slut med de store koncerter for nu, for det er ikke såååå sjovt som højgravid. Men da min bror ringede og fortalte, at han havde fået tre billetter på sit arbejde, kunne jeg altså ikke sige nej. Det var også med min læge-far, og det var siddepladser, så det gik fint nok. Baby kunne godt lide Bossen!:)

Jeg har set mange store stjerner gennem årene, men Bruce Springsteen imponerer mig altså ud over det sædvanlige. Det er ikke fordi, jeg er kæmpe fan af ham - jeg kan rigtig godt lide hans musik, men jeg associerer den også mest med min barndom og min far, og det er relativt sjældent, at jeg hører hans musik derhjemme. Men manden selv er jeg fan af. Han er imponerende.

Han er så nærværende og professionel, og han går så meget op i at levere. Det er ubeskriveligt. Han har et kæmpe bagkatalog, og alligevel tager han imod ønsker fra publikum og kan tydeligvis alle sine numre (det gælder også hans fantastiske band). Det er satme noget andet end bands, der altid spiller de samme 15-20 numre og ikke kan huske resten! Også detaljen med, at han spillede hele Born to Run-pladen i går. Det der med at spille et fuldt album er der mange, der har gjort de seneste år - men Springsteen varierer, hvilke album han spiller. For igen - han kan dem alle sammen. Det betyder også, at selv for kæmpe fans, som rejser rundt og ser mange koncerter på turneen, er det en ny oplevelse hver aften. Det har jeg vild respekt for.

Og så er der det med længden af hans koncerter - den i går varede tre timer og ti minutter. Det er virkelig oplevelse for alle pengene - tydeligvis for både manden selv og hans E Street Band, men så sandelig også for publikum. Det virker som en fælles indsats. Og så kan spillestedet nok så meget ville have, at koncerten slutter på et eller andet tidspunkt. I går blev lyset i Parken tændt klokken 23 som tegn på, at nu skulle det slutte - men Bossen fortsatte til 23.20. Det er vel hans show!

Så ja, jeg er imponeret. Manden fortjener alt den succes og respekt, han har opnået. Ganske enkelt.

Når det så er sagt, så var det ikke den bedste af mine Springsteen-koncerter i går. Det var uden tvivl koncerten på Roskilde i sommer. Men det var ikke Springsteens skyld i går - det var Parkens. Jeg har aldrig oplevet så ringe lyd! Kunne København dog ikke snart få en ordentlig koncertarena? Det er pinligt, er det!

Smukfest 2012

Så er jeg hjemme igen efter en skøn Skanderborg Festival. Wow, altså. Det var SÅ hyggeligt og så sjovt. Menneskene var dejlige, festivalen hyggelig, musikken god og vejret var jo vidunderligt. Det var mildest talt noget andet end mit sidste forsøg i 2009, hvor jeg tog hjem efter halvanden dag, fordi alt var gennemblødt...

Musikmæssigt er jeg helt klart mere til Roskilde Festival; det var virkelig syret at være på festival og så have perioder på 5-6 timer, hvor der ikke lige var noget musik, man gad at se! Men for det sociale aspekt er Skanderborg Festival perfekt. Jeg nød i hvert fald hvert sekund - ikke engang det, at vores luftmadras punkterede torsdag, så vi endte med at sove direkte på jorden i tre nætter, slog mig ud.

Vi var jo faktisk kun af sted, fordi min hippie skulle spille. Sammen med Tue West og deres fælles band Jaruni, Moura and Wesko, spillede han torsdag eftermiddag på Rytmehans - og det gik SÅ godt. Det var altså en fantastisk koncert! Der kom rimelig mange mennesker, og både publikum og bandet hyggede sig. Det var til at blive helt høj på. De efterfølgende dage var der også en del mennesker, der stoppede min kæreste for at sige til ham, at deres koncert havde været årets højdepunkt. Det var fedt.:-) Min kæreste tager det meget ydmygt - jeg er personligt pavestolt! Men det var altså også godt.

I øvrigt - stor tak og respekt til Skanderborg Festival for deres evner udi bandcare. Det er ikke fordi, jeg har oplevet mange versioner af det, for så ofte er jeg heller ikke med hippien ude at spille - men det var altså virkelig en god oplevelse. Folkene bag scenen var bare så søde og hjælpsomme, og at få stillet et fint rum til rådighed, få champagne serveret efter koncerten og ellers blive trakteret med en lækker middag med god mad og rigtig god rødvin - det var altså luksus. Det (og festivalen i det hele taget) var virkelig nede på jorden på den mest behagelige måde.

Det bliver kun til lidt Instagram-billeder, for generelt prøvede jeg at spare på telefonens batteri og fik derfor ikke taget særligt mange billeder. Men lidt har også ret.:-)

 På plads og klar pirat!

 En moody hippie foran Happy Hippie

 Tue West feat. Jaruni, Moura and Wesko

 My big screen boyfriend!:-)

 Tue West feat. Jaruni, Moura and Wesko

 After-show bobler

 Glade, fulde mennesker til Blur

 Det var dét, der skete!

 Dagen derpå...

Recovery

 Klar til hjemrejse

Summer nights

I sidste uge var hippien og jeg til Against Me!-koncert på KB18 i Kødbyen. Det var første gang, jeg var på KB18, og jeg må sige, at det er meget Lades-agtigt. Alt for lavt til loftet, alt for varmt og alt for mørkt. Jesus, jeg følte mig som en idiot, da jeg stod og famlede efter min kæreste, som havde glemt mit manglende syn og allerede var gået mod baren. Så kikset... Men derudover er der jo også intimt, og koncerten var MEGA fed. Wow... Forsangeren fra Against Me! har endnu ikke fået sin kønsskifteoperation, men man kan godt se, at han er rimelig feminin. Han er også bare absurd cool og har en fed stemme. Folk var helt vildt på, og det var i det hele taget virkelig godt. Opvarmningsbandet var danske Hammonds, Harrington and Destroy, og de var også overraskende gode.

Tjek Against Me! her:

Inden koncerten mødtes vi med et vennepar i Enghave Parken og nød, at det for en gangs skyld var varmt og sommeragtigt. Det kunne også mærkes efter koncerten, hvor vi kunne gå med bare arme igennem København, inden vi endte på bar for liiige at drikke et par "på gensyn"-øl med vennerne, der smutter til Manchester det næste halve år. Skøn aften, men av mit hoved dagen efter!!

Jeg følte mig ret fin med gennemsigtig sommerfugletop, skinny jeans og nude sandaler, samt sommerkrøllet og lettere solbleget hår - men selvfølgelig fik jeg først hippien til at tage billede efter koncerten, så kvaliteten er derefter... Bemærk mine flotte, crazy pupiller - med mine defekte øjne kan det ikke betale sig at forsøge at gøre noget ved dem. Lazer eyes, that's me!

Summer snapshots (Instagram)

Det er og bliver en dejlig sommer, også selv om solen gemmer sig lidt for grundigt. Jeg har dog alligevel formået at få en del farve - kombinationen af en Roskilde Festival med godt vejr stort set hele tiden og evnen til at tage hurtigt imod sol kommer mig virkelig til gode i år!

Lidt stemningsbilleder fra min Instagram-konto - følg mig endelig; derinde kan jeg faktisk finde ud af at opdatere regelmæssigt! Navnet er carolinecalov.

Vi har været til dobbelt 30-års fødselsdag hos min bror og svigerinde - temaet var 1920'erne.

Jeg har drukket lækre cocktails på Bar7 med en veninde.

Roskilde Festival! <3 Solskin og dejlig selskab.

Ingen festival uden sæbebobler. Det hører sig til.

Festival med kærlighed <3

Forsøget på at nedtone det kedelige plastikarmbånd.

Jeg afventede The Cure - fantastisk koncert!

Det viste sig trods alt, at det kunne betale sig, at jeg havde ledt byen igennem efter gummistøvler i str. 46 til kæresten min forud for festivalen.

Vi fik armbånd til Tuborg-teltet - kolde øl på glasflaske, aaah! Klart my favourite - de der dåser gør ikke noget godt for mig.

Min far kom ud og så Bruce Springsteen med os. Årets højdepunkt!

Jeg har haft fri og dermed haft mulighed for at rydde op forud for loppemarked - jeg kommer til at sælge alt fra billige sko fra Hot Topic til Gucci, Manolo Blahnik og Christian Louboutin!

Jeg har drukket virkelig god champagne en tilfældig onsdag med min kæreste

Jeg har bagt brownie til en veninde, da hun og hendes kæreste kom til middag.

Jeg har været i sommerhus ved Sjællands Odde

Jeg har været til krabbemiddag med hvidvin og bobler hos brownie-veninden og hendes kæreste

Fest og festival

Puh, for en weekend. Jeg er godt træt, men også rigtig glad. Det har været sjovt. Mange timer i godt selskab og med overraskende god musik. Jeg må have fået en hårdere musiksmag, end jeg troede, for både The Interbeing, Mastodon og Gojira overraskede mig virkelig positivt. Anthrax og Slayer var også ganske udmærket.

Brylluppet i går var også en dejlig oplevelse. Parret virkede så glade, og vejret holdt! Det betød reception i haven, hvor jeg bare sad på græsset og spiste kirsebær og drak rosevin. Fantastisk!

Tøjmæssigt synes jeg egentlig også, at jeg ramte plet. Min ASOS-kjole fungere helt fint både med Guess-stiletter og opsat hår og med gamle, slidte cowboystøvler, All Saints-læderjakken og en fadøl i hånden. Det er lige præcis sådan, jeg har det bedst...:-)

(Billedet er som altid snuppet fra min Instagram - carolinecalov. Jeg ved godt, at det er lidt kedeligt, men jeg har ikke liiige overskud til så meget andet for tiden. I det mindste får jeg da blogget igen!:-) )

Festivalweekend

Endelig fredag og endelig festival! Rigtig mange skal jo på Northside, hvilket jeg også rigtig gerne ville, men i stedet står det på Copenhell for mit vedkommende. Masser af ond metal og mærkelige mennesker.:D For at være ærlig, så har jeg ikke de store forventninger til musikprogrammet. Det er faktisk for hårdt til mig. Men jeg glæder mig til at opleve festivalenl og bare dalre rundt - og så glæder jeg mit til Marilyn Manson i morgen. Det skal nok blive fedt.

(Billede hapset fra Copenhells Instagram)

Nu skal jeg bare lige arbejde en 5-6 timer endnu, og så ellers af sted og hente min billet. Derefter: Fest, fest, fest, fest, fest, fest! I dag ser vejret perfekt ud - jeg håber lidt på, at det ikke bliver helt så dårligt i morgen som forudsagt...

Rigtig god weekend til alle!

Fantastisk koncert

I går var jeg til Alter Bridge-koncert i Vega. Det var - som altid - fuldstændig fantastisk. Også selv om Myles Kennedys stemme var smadret, lige som tilfældet har været 2 ud af de 3 andre gange, de har været i Danmark. Han har virkelig ikke held med Skandinavien! Jeg har lige set, at de har aflyst morgendagens koncert i Kolding, men den var også gal i går. Jeg er bare glad for, at han gennemførte den koncert.

Jeg ved, at jeg har reklameret for Alter Bridge før på bloggen, men jeg bliver nødt til at gøre det igen. De er simpelthen noget for sig. Jeg har aldrig oplevet med noget andet band, der på samme måde kan få mig til at stortude - ja, direkte hulke - når de spiller live. Der er bare noget særligt inderligt og ægte over både teksterne og fremføringen, at jeg reagerer helt spontant. Det er ubeskriveligt. At kunne gå på den måde fra at smile og rocke med på de hurtigere numre til at bryde helt sammen under balladerne, er en intens oplevelse.

Jeg kan ikke forklare det. Jeg elsker bare det band!

Tænk engang, at det, der startede med en "Ja, jeg skal nok"-mail om, at jeg nok skulle interviewe ham forsangeren af det der for mig ukendte band Alter Bridge, efterfulgt af en mærkelig henvendelse fra Universal om, at jeg her fik tilsendt den ene af to kopier i Danmark af Alter Bridges andet album - og at jeg havde to dage til at lytte til den, så skulle den retur, har kunnet føre til så mange store oplevelser, øjeblikke og følelsesladede situationer. Det er vildt at tænke på. Jeg er Metalized evigt taknemmelig.:)

Her er et par af de videoer, som satte tårestrømmen i gang i går:

I går var forresten første gang, jeg har været i Vega siden flytningen - og hvor var det bare FEDT, at kunne gå derhen på ikke engang fem minutter. Eller endnu bedre - at kunne sidde i sin sofa med at glas rødvin fem minutter efter, koncerten var slut. Jeg benytter aldrig Vegas garderobe igen!:D

Spil dansk...

I dag er det jo "Spil Dansk Dagen", og på den baggrund vil jeg skamløst promovere min kærestes band, der udsender deres debutalbum her d. 7. november. Han havde pladen med hjem i går, og den er altså rigtig god. Normalt hører jeg jo de hårdere genrer, men det er helt rart med noget stille og roligt musik. Fine melodier, gode tekster og så lyder det bare dejligt. En klar anbefaling herfra - og det ville det også være, selv hvis det ikke var min kærestes band.:)

Bandet hedder Jaruni, Moura and Wesko og består udover min kæreste, Claus Funch, af Tue West og en britisk sangerinde, Emma Fleming. Alle tre synger, og det giver en virkelig fin balance og tone. Det er også lidt anderledes, end hvad man ellers hører så meget af.

Albummet hedder Are There Any People Around Here!! og udkommer som sagt d. 7. november på VME. Det her er den første single:

Ferie med Alice Cooper

Så, nu er der ikke så lang tid til, at jeg tager på ferie. Nærmere betegnet Marmaris i Tyrkiet.

Åhh, hvor bliver det godt! Jeg trænger så meget til ferie... Jeg ved godt, at jeg "lige" har haft 4-5 ugers ferie, men det var noget andet. Det her er ren afslapning, dasning og solferie - og det er noget så tiltrængt efter flytningen. Det har været lidt hårdt. Så at kunne geare helt ned med kæresten-min bliver ret fantastisk. Vores første ferie sammen! At hele hans familie så også liiige skal med, går nok. Jeg er ret sikker på, at det bliver vildt hyggeligt - og når man er så mange af sted, kan to personer jo også godt liste af engang imellem...

Jeg slipper dog ikke helt for at arbejde på min ferie, for det ser ud til, at mit Alice Cooper-interview bliver lagt i netop den uge. Lidt irriterende, men altså... Det er Alice Cooper! Jeg har drømt om at interviewe den mand i årevis, så jeg siger ikke nej. Heller ikke selv om det betyder, at jeg må have computeren med på ferie. The Coop - det er så stort!

Hans nye album er i øvrigt helt fænomenalt. Det kan virkelig anbefales. Jeg hører nærmest ikke andet for tiden.

Første single - men langt fra det bedste nummer på albummet...

Ubevidst inspiration

Lige for tiden hører jeg en hel masse Sixx:A.M. Deres nye album This Is Gonna Hurt udkommer lige om snart, men jeg har haft det i nogle uger for at anmelde det. Samlet set er jeg ret vild med det, omend der er en del tandløse numre. Der er til gengæld også nogle fuldkommen fantastiske numre som "Live Forever" og "Deadlihood".

Et af de nye numre, "Help Is on the Way", viser dog til fulde, hvor svært det kan være at finde på noget helt nyt. Det meste har bare været gjort før. Jeg tvivler nemlig stærkt på, at Nikki Sixx er specielt inspireret af D:A:D, men hold da op, hvor introen til det nummer minder mig om "Monster Philosophy". Tjek selv...

SIXX:A.M. - "Help Is on the Way"

D:A:D - "Monster Philosophy"

Er jeg helt off?

Amazing Skunk

Egentlig har jeg brugt rigelig plads på denne blog på at tale om Skunk Anansie - et band, som jeg virkelig godt kan lide, men ikke er kæmpe fan af. Men alligevel bliver jeg nødt til at sige dette: Fuck, hvor var de vilde i Vega i går! Det var helt ubeskriveligt.

Masser af gamle numre, et acceptabelt udvalg af nye og en Skin, der havde publikum i sin hule hånd. Jeg er dybt imponeret. Jeg har i øvrigt aldrig før set nogen klatre fra scenen og op til publikum på balkonen, men det gjorde hun selvfølgelig...

Bemærk i øvrigt lige, hvor vild hun så ud, da de gik på scenen. Læder, kæder, fjer og tons af attitude. Jeg var både skræmt og fascineret. Senere blev fjerkraven droppet og resten af koncerten var "kun" iført læder catsuit.

 

Foto by den fantastiske Caddy.:-)

Nu jeg er i gang med et indlæg (som jeg overhovedet ikke har tid til - deadline til bladet i dag!), så må jeg lige vise, hvordan jeg så ud i går. Jeg elsker, når det lykkes mig at style min Bendetta Novi-blazer, og jeg følte, at jeg lignede en million i går. Simpelt, men godt. Den knaldrøde læbestift kan ikke helt ses, men den VAR på og var en vigtig del af det hele.

Billederne er fra efter koncerten, så træthed er at spore!

Lies of the Beautiful People

Nu jeg i gang med en music strike, bliver jeg lige nødt til også at poste denne her video:



For satan, hvor jeg glæder mig til mere fra Sixx:A.M.! Mötley Crüe og Vince Neil - go home. Jeg foretrækker Nikki Sixx sammen med DJ Ashba og Michael Thomas - no doubt!

Hvor har de i øvrigt fed stil i videoen. Jeg elsker det uniformerede og dystre.

That country feeling...

En gang imellem får jeg et country flip. Både "populær country" a la Brooks & Dunn og Kenny Chesney og den mere alternative country a la Hank III. Everything goes. Der er noget særligt over den stemning, den genre kan udtrykke. Det minder mig om sommerdage i USA, road trips, ferie og frihed. Åhh, hvor jeg glæder mig til at genopleve det til sommer!

I dag var det særligt denne her sang, der bragte det frem. Der blev lige spillet et par strofer fra den til pole, og nu sidder den fast i mit hoved. Jeg har ikke hørt Dixie Chicks i et par år, fordi de hovedsagligt giver mig associationer til en bad heartache, hvor jeg brugte dem som terapi. Auch, det har jeg ikke behov for at genopleve. Men det var heldigvis mest to af de gamle album, så dette nummer kan jeg godt høre. På repeat. Igen og igen...

I øvrigt en meget fed video farvemæssigt. Derudover synes jeg ikke helt, at den passer til sangen...

Er jeg helt alene om denne svaghed?

Boligløs

Øv, jeg er lidt trist. Købet af min drømmelejlighed er lige gået i vasken - sælger og jeg kunne bare ikke blive enige. Ærgerligt i sig selv, men endnu mere surt at sælger holdt mig hen i over en uge, før han gav svar på mit endelige bud. Sådan en opførsel forstår jeg ikke.

Jeg må vel bare fortsætte med at kigge. Hvis nogen kender til en lækker 3-værelses ejerlejlighed på Vesterbro, så sig til! Den rigtige lejlighed må være derude somewhere...

Og så lige noget helt andet... Inspireret af Blachman og X Faktor - hvis jeg kunne synge og skulle have sunget en "sexet sang", så havde jeg så meget valgt denne her! Fergie burde altså altid synge rock!

Love Never Dies...

I går blev jeg endelig færdig med leveringen til næste nummer af Metalized, hvilket vil sige, at jeg i aften kan høre lige præcis den musik, jeg selv har lyst til. Åhh, det er vidunderligt.

Så efter et bjerg af anmeldelser af diverse metal- og rock-cd'er har jeg nu sat soundtracket til Andrew Lloyd Webbers Love Never Dies på. Jeg skal ind og se den i London her i starten af februar, og jeg glæder mig helt vildt!! En rigtig tøseweekend med shopping, lækker mad og hele to musicals. Det bliver fantastisk... Af samme grund holder jeg mig på afstand af alt, hvad der hedder udsalg, for pengene skal gemmes til London. London, London, London... Man bliver aldrig træt af den by, gør man?

Jeg håber, at jeg når at få musikken ind under huden. Den er i hvert fald dejlig.

Koncerter 2010

Billeder fra Sweden Rock Festival 2010

Billede fra Roskilde Festival 2010

Billeder fra Wacken Open Air 2010

Inspireret af Camilles indlæg om koncertåret 2010, vil jeg alligevel forsøge at vælge en top 10 af livekoncerter i 2010 ud. Som nævnt før har jeg været til 45 koncerter (mindst - har højst sandsynligt glemt at notere enkelte) og 3 festivaller, så der er rigeligt at vælge mellem. Men jeg prøver alligevel.

1. Dizzy Mizz Lizzy // KB Hallen, 17. april

Den aften vil altid stå som noget helt særligt. Det var en teenagedrøm at få lov til at se Dizzy Mizz Lizzy live - og så havde jeg endda egentlig opgivet det totalt, da jeg ikke nåede at få billet. Men tilfældet ville, at jeg pludselig blev inviteret på date af en helt fantastisk fyr, som kunne få os på gæstelisten til koncerten. Fuldstændigt uvirkeligt. Jeg har aldrig oplevet en lignende stemning i KB Hallen, og at dele den oplevelse med lige ham her - også selv om vi ikke endte med at blive kærester - var prikken over i'et. Koncerten på Roskilde Festivalen var også fabelagtig, men den kom ikke op på niveau med denne.

2. Alter Bridge // Amager Bio, 30. oktober

Min tredje Alter Bridge-koncert, men den første, hvor Myles Kennedy ikke havde stemmeproblemer. Amager Bio var komplet udsolgt, og rummet var næsten ulideligt at være i. Alligevel lykkedes det mig at finde en plads på rampen ovre i venstre side, hvor det trak en smule, så det var til at trække vejret, og udsynet var perfekt. Bandet spillede så intenst som altid, og tårerne trillede ned af kinderne på mig, da Myles Kennedy fremførte"Watch Over You" alene med sin guitar. Det var ubeskriveligt smukt.

3. Avantasia // Arenan, Stockholm, 5. december

En koncert, som jeg aldrig havde troet, at jeg skulle se. Det var ikke helt lige så episk, som da Avantasia spillede på Sweden Rock i 2007, men det var alligevel noget særligt at være til en koncert med dem indendørs. Man blev virkelig fanget ind i det mystiske univers, der er Avantasia. Og så spillede de så utroligt mange flere af de gamle numre, end jeg nogensinde havde turde håbe på.


4. Avenged Sevenfold // Store Vega, 18. november

Jeg ville have forsvoret, at jeg nogensinde skulle blive Avenged Sevenfold-fan, men ikke desto mindre tog deres 2010-album Nightmare mig med storm. Fantastiske numre med gode melodier og masser af energi. M. Shadows stemme er nok en af de bedste på den amerikanske metalscene. Årets overraskelse!

5. Papa Roach // KB Hallen, 20. november

Egentlig var det Buckcherry, der var min hovedgrund for at tage til denne koncert, men de måtte så aflyse pga. et bussammenbrud i Sverige. De skylder helt klart næste år! Heldigvis gjorde Papa Roach så det hele værd. KB Hallen kogte, bandet var 100 % på og setlisten lige efter mit hoved. En herlig aften.

6. Pretty Maids // Sweden Rock Festival, 9-12. juni

Jeg har hele tre Pretty Maids-koncerter at vælge mellem i år, og der er skarp konkurrence mellem denne og 25 års jubilæumskoncerten i Amager Bio i august, når det gælder, hvilken en der er bedst. Men i sidste ende vinder festivalkoncerten, fordi den egentlig slet ikke skulle have været der, men endte med at være et af højdepunkterne på festivalen. Egentlig var det Ratt, der skulle have spillet, men da de aflyste, blev Pretty Maids fløjet ind og indtog den største scene. Det var midt på dagen og det regnede, men det var simpelthen bare så fedt. Det var første gang, jeg hørte de nye numre fra Pandemonium live, og det fungerede så godt. Jeg dansede rundt af glæde under hele koncerten. Fantastisk.

7. The Baseballs // Pumpehuset, 29. april

En ting er, at The Baseballs' glade 50'er fortolkninger af diverse popsange fungerer på plade, men live var det endnu bedre. Det var en fest uden sammenligning. Bandet så virkelig godt ud og var gennemførte, og de havde publikum i deres hule hånd. Jeg har sjældent grinet så meget under en koncert. Kan til enhver tid anbefales!

8. John Fogerty // Brøndby Cricketbane, 6. juli

Ren nostalgi, men hvor var det dog fedt! John Fogerty har stadig en fantastisk stemme, og han spillede rigtig mange af de gamle Creedence-numre. Samtidig var det den dejligste, milde sommeraften, hvilket kun gjorde det endnu bedre.

9. Imperial State Electric // The Rock, 11. november

En af de større overraskelser i år. Jeg har altid godt kunnet lide The Hellacopters uden dog at være grundigt inde i deres musik. Med Imperial State Electric har den tidligere Hellacopters-frontmand, Nicke Andersson, dog fanget min opmærksomhed. Der var næsten ikke et øje på The Rock på denne torsdag, men de fremmødte fik show for alle pengene. Det er var intimt uden at være kedeligt - tværtimod, der var fuld knald på. Det var virkelig, virkelig fedt.

10. Vomit Supreme // Stengade, 18. september

Det er egentlig lidt specielt, at jeg tager denne koncert med, for lydmæssigt var den faktisk ikke så god igen. Men alligevel skiller den sig ud, fordi jeg i over et år virkelig ikke kunne lide Vomit Supreme - og så pludselig så jeg lyset. Det er altså rigtig, rigtig fed musik. Et nyere dansk band, der har et kæmpe potentiale. Derudover hjalp det da også, at de spillede Strawberry Slaughterhouses "Cool, Calm and Collected" - den havde jeg mildest talt aldrig forventet at høre live. En lille pudsighed, der fortjener at blive nævnt.

Derudover så jeg bands som Aerosmith, Prince, ZZ Top, Pink, Iron Maiden, Alice Cooper, Mötley Crüe, Edguy, Kamelot, Faster Pussycat, Enuff Z'Nuff, Dream Evil, SuperCharger, New York Dolls, Guns N' Roses, Gary Moore, Cinderella, Billy Idol, Epica, Alice in Chains, Them Crooked Vultures, Crashdïet, Glenn Hughes og mange flere i løbet af året, så der har været virkelig mange at vælge mellem, og det har været virkelig svært!

Jeg har ikke de store planer for 2011 endnu, men indtil videre ser jeg frem til Skunk Anansie, mere Kamelot og Pretty Maids, Roxette og så selvfølgelig Sweden Rock Festival, hvor bands som Mr. Big, Whitesnake, The Cult, Rob Zombie, Buckcherry, Ozzy Osbourne, Mustasch og Joan Jett allerede er bekræftet.

Det skal nok blive et godt år.:)

2010 in music

Nu er året ved at være slut, så hvad er mere passende end at lave en status over musikåret? Jeg har som altid lavet en liste over, hvilke koncerter jeg har været til i årets løb, og i år indeholder den "kun" 45 koncerter og 3 festivaler. Talt op efter hvert enkelt band drejer det sig om præcis 100 koncerter. Ak ja. Jeg er vist lidt afhængig...:)

 Det gennemgående soundtrack for mit 2010 har - på godt og ondt - set sådan her ud:

Alter Bridge - Ghost of Days Gone By
 

Avenged Sevenfold - Nightmare

 

 Shinedown - Second Chance

 

 Vains of Jenna - Paper Heart

 Papa Roach - Lifeline

 Ozzy Osbourne - Life Won't Wait

 Pretty Maids - Old Enough to Know

 The Pretty Reckless - Nothing Left to Lose

 The Sounds - The Only Ones

Nu har jeg helt sikkert glemt en hel masse, men nevertheless... Godt nytår!

Dear old Stockholm...

Det her indlæg kræver vist lidt baggrundsmusik...

 

Jeg har haft den mest fantastiske weekend i Stockholm. Sammen med en veninde tog jeg derop for at se en ganske særlig koncert med ingen ringere end Avantasia. Det band (eller projekt, vel egentlig...) er ved at blive symbolet på Stockholm for mig. Jeg benyttede den voucher, jeg fik sidste gang for at vente en time på et senere fly hjem, så flybilletten var gratis, og da vi samtidig kunne bo i en venindes lejlighed, var det ikke lige frem en dyr tur! Oveni købet fik vi faktisk en ny voucher på denne tur, fordi vi gik med til at blive sendt over Oslo på turen derop, da flyet endnu engang var overbooket. Det betød, at vi kom halvanden time senere frem, men det var også til at leve med. Så længe SAS bliver ved med at donere gratis flybilletter til mig, så er jeg tilfreds...

Koncerten var først søndag aften, så vi havde lørdag eftermiddag og aften, hele søndagen og det meste af mandagen til at nyde byen, shoppe og bare hygge os. Det var koldt, men fantastisk.

 Den hyggeligste café i Gamla Stan med de bedste kager

 Endnu et cafébesøg

De smukke, hvide omgivelser

Koncerten var som forventet fuldstændig fantastisk. Selv med en varighed på 2 timer og 45 minutter kunne de selvfølgelig ikke nå at spille alle numre fra de fem album og to ep'er, men jeg var meget overrasket over, hvor mange gamle numre, der var inkluderet. Det var helt ubeskriveligt fedt. Mærkelig venue, men vidunderlig oplevelse! Jeg savnede lidt Andre Matos, der var med på Sweden Rock, men Bob Catley, Jorn Lande, Michael Kiske, Kai Hansen, Oliver Hartmann, Amanda Somerville og selvfølgelig Tobias Sammet gjorde et rigtig godt job. 

Avantasia (dårligt iPhone-billede)

 Avantasia (dårligt iPhone-billede)

Udover et par ekstremt velsiddende jeans fra Levis' nye Curve ID-linje (Jeg er som forventet en Demi Curve...) kom der også de her to ting med hjem:

 Skindhandsker fra Filippa K

 Slim Converse i ruskind og med for

Skoene har jeg haft kig på i flere måneder, så det skulle virkelig være nu. En gang impregnering og så er jeg klar til at begive mig ud i sneen med dem.

Nå ja, og så var skoene fra Camille ankommet i dag, da jeg kom hjem fra arbejde. De er mindst lige så lækre, som jeg havde håbet!

Nu behøver jeg så vist heller ikke at shoppe i et stykke tid - bortset fra julegaver selvfølgelig!