søndag den 23. december 2012

Et kedeligt Wang-eventyr

Tilbage i marts købte jeg endelig drømmetasken. Jeg havde drømt om den i et stykke tid og endelig skulle det være. Jeg købte den i Nué på Frederiksberg og havde det egentlig rigtig godt med at støtte en lokal butik i stedet for at købe på nettet.

Desværre levede den slet ikke op til mine drømme...  Jo, smuk og lækker var den, men meget hurtigt blev kæden og lynlåsene misfarvede - de blev helt lyserøde, fordi den sølvfarvede belægning blev slidt af. Og ærligt talt - på en taske til den forkerte side af 5.000 kr er det simpelthen for dårligt! Så jeg måtte til Nué og klage. De var heldigvis rigtig søde og enige med mig, og der blev oprettet en reklamation på den.

Herefter viste firmaet Alexander Wang sig så fra den grimmeste side. De nægtede at hjælpe - de mente, at det var en gammel model, der var blevet solgt, og derfor var det ikke deres problem. Jeg kunne forstå på Nué, at de kæmpede en hård kamp med dem, men til sidst måtte give op. Alexander Wang ville ikke blandes ind i det. Så mit fine forsøg på at støtte en lokal butik endte i stedet med, at jeg nu havde et krav mod dem på 5.700 kr! Ikke fedt for nogen af os...

Jeg fik derfor tilbudt en helt ny Brenda - sjovt nok har Alexander Wang nemlig ændret lidt på modellen og særligt ændret deres hardware, så lynlåsene er blevet i en bedre kvalitet. Det siger måske lidt om det hele...

Problemet er så bare, at de også har ændret minimalt på designet. Der er kommet to lynlåse i toppen nu, og detaljen med ruskind på de øverste lommer, er blevet fjernet. Det hele er nu læder. Og jeg synes ikke, at det er lige så fedt! Jeg ved godt, at det er en lille bitte detalje, men det ærgrer mig bare så voldsomt. Det er så mange penge at have brugt, og så er jeg bare ikke glad for den. Hele oplevelsen med Alexander Wang har nok også lagt en dæmper på det hele.

Men hvad gør jeg? Jeg står nu med en brand new Brenda i sort, som jeg ikke er 100% glad for. Skal jeg bide det i mig og begynde at bruge den og se, om ikke jeg bliver glad for den alligevel, når den får det lækre, slidte look i læderet? Eller skal jeg forsøge at sælge den, mens den endnu er ubrugt? Vil folk overhovedet give tæt-på-nypris for en taske, der købes af en privat? Jeg har kvittering, mærket sidder i og alting - jeg kan bare ikke returnere den og selv få pengene igen den vej.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal gøre. Det er en rigtig ærgerlig sag, og det bliver ikke bedre af, at jeg nu med baby-på-vej føler, at jeg virkelig kunne have brugt de 5.700 kr. bedre!


torsdag den 20. december 2012

Ch-ch-ch-changes...

Der har været godt og grundigt stille på bloggen i længere tid af flere årsager. Dels har jeg haft et meget travlt efterår med virkelig meget arbejde og dels har jeg haft det temmelig dårligt - men mest af alt har jeg haft noget helt andet i tankerne end at blogge. Nu tør jeg så godt sige det højt - vi skal have en baby! (Det forklarer så også det der med at have haft det temmelig dårligt...)

Jeg er sådan lige ud over de tre måneder, så det er ved at være sikkert nok til at gøre det rigtig officielt. Vi har været til scanning, og alt så meget, meget fint ud, så nu føler jeg rigtig, at jeg kan slappe af og glææææde mig!

Hvad der sker med bloggen fremover, aner jeg ikke. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg bliver til typen, som "mor-blogger", men den kommer nok heller ikke helt til at fortsætte på denne her semi-mode-livstilsblogging-måde. Mode fylder minimalt lige nu, og mit liv er temmelig uinteressant, da det mest går op i arbejde og søvn. Men det er også alt sammen lige meget, for jeg er GLAD! Livet er smukt.

Anyways, intet ændrer sig lige nu. Bloggen får lov til at ligge her og bare være til. Så gør jeg det samme, mens min lille spire modner færdig.:)

tirsdag den 23. oktober 2012

Which one?

Jeg har købt sådan et gavekort fra marchémarché til Adax, og nu er spørgsmålet så, hvad jeg skal købe. Det skal helt sikkert være fra Stine Goya for Adax, men der er jo meget at vælge mellem!

Jeg kunne selvfølgelig købe den fine clutch. Den er super lækker - men jeg er bare ikke rigtig clutchbruger. Jeg går ikke så meget ud længere - og når jeg gør, er det til koncerter, og så vil jeg gerne have begge hænder fri!

Derfor bliver det nok denne fede taske, som har plads til noget mere. Meeeeget praktisk - men det giver altså god mening. Den koster godt nok så lige 2000,- oveni gavekortet, men jeg har fortjent det.;-)

Spørgsmålet er så bare - hvilken farve! Argh, det er altså ikke nemt! Sort har jeg så meget af, men det er jo klassisk, og det er vigtigt, når man køber noget så dyrt, synes jeg! Den røde er virkelig lækker og er nok den, jeg hælder mest til lige nu - men den grå er godt nok også fin.



Svære, svære valg...:-)

søndag den 23. september 2012

From Paris with love...

Tænk at det allerede er et par uger siden, jeg var i Paris med hippien. Tiden går bare for hurtigt... Vi havde fem skønne dage med smukt, smukt vejr, ren afslapning og masser af kærlighed og champagne. Det kunne faktisk ikke have været bedre - det skulle da lige være hotellet, som lå perfekt, men som havde papirstynde vægge, så det lød som en banegård hver morgen. Næste gang ryger der altså flere penge til hotel!

Lidt pudsigt endte turen med et ret morbidt tema - vi var simpelthen på kirkegårde hele tiden! Krydret med Katakomberne blev det næsten for meget af det gode... Men der var bare så skøn en stille stemning på de kirkegårde, og det var sindssygt spændende og afslappende at gå rundt og kigge, så vi endte med at tage tre forskellige. Én gang goth, altid goth... ;)

Fra Montmartre-kirkegården, som lå lige omme bag vores hotel.

  
Kameliadamens gravsted. Meget fint!

 
Ekstremt imponerende gravsted for sangerinden Dalida!

Montmartre-kirkegården i flere lag.

Fantastisk mad på restauranten Picolo Caratello! Italiensk, men med et fransk snert.

Moulin Rouge - 100 m fra vores hotel.

I køen ved Katakomberne.

Langt nede under jorden under Paris.


8 mio. kranier under Paris' overflade.

Frokost i solen.

Marco Polo-parken. Der kom vi igen et par dage senere - denne gang med en flaske champagne...

Luxembourg-slottet.

Champagne ved Seinen.

Kærlighed :)

Vi hænger lige dér!:)
Midt på Seinen.
 
Et af de mange macaroon-vinduer. Ikke noget for mig, men stadig flot!
 
Tour d'Eiffel
 
Pere Lachaise-kirkegården og Chopins grav.
 
Pere Lachaise
 
Dårligt sigte - masser af kærlighed.
 
Endnu en gang frokost i solen.
 
Moules Frites og kold rosé vin!
 
Montparnasse-kirkegården og Serge Gainsbourgs grav.
 
Vi afsluttede ferien med en tur på Seinen. Vidunderligt.:)

torsdag den 13. september 2012

En drøm af blonder

Endelig er den her! Jeg har ventet med længsel efter denne smukke blondekjole fra Gestuz - lige siden Trine viste den frem i foråret. Så smuk, så klassisk, men alligevel lidt fræk. Jeg er vild med den.

Jeg bestilte den tirsdag hos Kaiku, og allerede i går - dagen efter - ankom den. Dét er altså service.

Den sidder perfekt, så jeg kunne ikke være mere lykkelig. Nu mangler jeg bare en anledning til at tage den på - gerne snarest muligt. :-)

lørdag den 1. september 2012

Bryllup pt II

Ha - det er ikke sådan, når jeg er alene hjemme. Så er der pludselig tid til både at hygge sig med tøjskift, tage billeder OG lægge dem op på bloggen. Crazy!

Nå, men nu er jeg klar til at tage til fest og danse hele natten.:) Glæder mig. (Leoballerinaerne kommer dog med i tasken...)


Kjole - StopStaring! // Sko - Nicholas Kirkwood

Bryllup

I dag bliver to af mine gode venner gift, så dagen står på fest og glæde og kærlighed. Jeg elsker det.:) Vi har lige været til vielse på rådhuset og til reception, og nu er jeg hjemme og vende og slappe af, inden den står på stor fest i aften. Min kæreste er lige et smut i Odense for at spille til et andet bryllup - tal om at optimere sin tid! Jeg nyder at flade lidt ud i stedet, men der skal også lige skrives en anmeldelse - deadline er oppe over, og jeg har som altid travlt!
 Med min hippie

 Brudeparret og deres vilde kage

Kjole - Caché // Sko - Manolo Blahnik

mandag den 13. august 2012

Smukfest 2012

Så er jeg hjemme igen efter en skøn Skanderborg Festival. Wow, altså. Det var SÅ hyggeligt og så sjovt. Menneskene var dejlige, festivalen hyggelig, musikken god og vejret var jo vidunderligt. Det var mildest talt noget andet end mit sidste forsøg i 2009, hvor jeg tog hjem efter halvanden dag, fordi alt var gennemblødt...

Musikmæssigt er jeg helt klart mere til Roskilde Festival; det var virkelig syret at være på festival og så have perioder på 5-6 timer, hvor der ikke lige var noget musik, man gad at se! Men for det sociale aspekt er Skanderborg Festival perfekt. Jeg nød i hvert fald hvert sekund - ikke engang det, at vores luftmadras punkterede torsdag, så vi endte med at sove direkte på jorden i tre nætter, slog mig ud.

Vi var jo faktisk kun af sted, fordi min hippie skulle spille. Sammen med Tue West og deres fælles band Jaruni, Moura and Wesko, spillede han torsdag eftermiddag på Rytmehans - og det gik SÅ godt. Det var altså en fantastisk koncert! Der kom rimelig mange mennesker, og både publikum og bandet hyggede sig. Det var til at blive helt høj på. De efterfølgende dage var der også en del mennesker, der stoppede min kæreste for at sige til ham, at deres koncert havde været årets højdepunkt. Det var fedt.:-) Min kæreste tager det meget ydmygt - jeg er personligt pavestolt! Men det var altså også godt.

I øvrigt - stor tak og respekt til Skanderborg Festival for deres evner udi bandcare. Det er ikke fordi, jeg har oplevet mange versioner af det, for så ofte er jeg heller ikke med hippien ude at spille - men det var altså virkelig en god oplevelse. Folkene bag scenen var bare så søde og hjælpsomme, og at få stillet et fint rum til rådighed, få champagne serveret efter koncerten og ellers blive trakteret med en lækker middag med god mad og rigtig god rødvin - det var altså luksus. Det (og festivalen i det hele taget) var virkelig nede på jorden på den mest behagelige måde.

Det bliver kun til lidt Instagram-billeder, for generelt prøvede jeg at spare på telefonens batteri og fik derfor ikke taget særligt mange billeder. Men lidt har også ret.:-)

 På plads og klar pirat!

 En moody hippie foran Happy Hippie

 Tue West feat. Jaruni, Moura and Wesko

 My big screen boyfriend!:-)

 Tue West feat. Jaruni, Moura and Wesko

 After-show bobler

 Glade, fulde mennesker til Blur

 Det var dét, der skete!

 Dagen derpå...

Recovery
 Klar til hjemrejse

fredag den 3. august 2012

Summer nights

I sidste uge var hippien og jeg til Against Me!-koncert på KB18 i Kødbyen. Det var første gang, jeg var på KB18, og jeg må sige, at det er meget Lades-agtigt. Alt for lavt til loftet, alt for varmt og alt for mørkt. Jesus, jeg følte mig som en idiot, da jeg stod og famlede efter min kæreste, som havde glemt mit manglende syn og allerede var gået mod baren. Så kikset... Men derudover er der jo også intimt, og koncerten var MEGA fed. Wow... Forsangeren fra Against Me! har endnu ikke fået sin kønsskifteoperation, men man kan godt se, at han er rimelig feminin. Han er også bare absurd cool og har en fed stemme. Folk var helt vildt på, og det var i det hele taget virkelig godt. Opvarmningsbandet var danske Hammonds, Harrington and Destroy, og de var også overraskende gode.

Tjek Against Me! her:



Inden koncerten mødtes vi med et vennepar i Enghave Parken og nød, at det for en gangs skyld var varmt og sommeragtigt. Det kunne også mærkes efter koncerten, hvor vi kunne gå med bare arme igennem København, inden vi endte på bar for liiige at drikke et par "på gensyn"-øl med vennerne, der smutter til Manchester det næste halve år. Skøn aften, men av mit hoved dagen efter!!

Jeg følte mig ret fin med gennemsigtig sommerfugletop, skinny jeans og nude sandaler, samt sommerkrøllet og lettere solbleget hår - men selvfølgelig fik jeg først hippien til at tage billede efter koncerten, så kvaliteten er derefter... Bemærk mine flotte, crazy pupiller - med mine defekte øjne kan det ikke betale sig at forsøge at gøre noget ved dem. Lazer eyes, that's me!


torsdag den 2. august 2012

Want: Pung fra Boyy

Jeg er ikke synderligt skudt i Slash-taskerne fra Boyy, men denne her pung kunne jeg til gengæld virkelig godt ønske mig! Nøøøj, den er fin! Måske det er ved at være på tide at pensionere min gamle og også temmelig slidte røde lak Louis Vuitton-pung? Den er trods alt ti år gammel nu... *drømme drømme*

onsdag den 25. juli 2012

My tattooes - overview

Det er længe siden, jeg har skrevet om mine tatoveringer - faktisk tror jeg aldrig, at jeg har vist min fjer herinde! Men nu er det blevet sommer, og dermed er jeg blevet ekstra bevidst om dem. Særligt min første tatovering - stjernerne på siden - ser jeg meget sjældent om vinteren, men når bikinien kommer på, bliver jeg mindet om dem og ELSKER dem. På arbejdet bliver mine armtatoveringer mere synlige om sommeren, og dermed får jeg også flere kommentarer om dem. Flest komplimenter, heldigvis! Faktisk er det min fjer, der bliver rost mest, og det er den mindst gennemtænkte tatovering, jeg har. Funny...

Min første tatovering:
De røde stjerner på siden af kroppen. Jeg startede stort ud. Jeg havde placeringen på plads før motivet, og alt i alt overvejede jeg vel i et par år, før jeg tog skridtet. Jeg har aldrig fortrudt dem det mindste. Elsker dem og føler, at de er 100 % en del af min krop.

Min anden og tredje tatovering:
Noderne bag øret og pi- og nodetegnet på håndledet. Noderne bag øret tænkte jeg ikke længe over; de var ret spontane. Men de er fine og mine.:-) Pitegnet og noden på håndleddet tænkte jeg længere over, men alligevel er jeg aldrig blevet 100 % tilpas med den. Jeg ved ikke rigtig hvorfor - måske de er for små.

Min fjerde og seneste tatovering:
Fjeren på bagsiden af underarmen. Den var på ingen måde gennemtænkt - i stedet var det en spontan ide sammen med to veninder, som så har den samme. Totalt åndssvagt, men stadig sindssygt fedt. Jeg elsker den. Den sidder et virkelig fint sted, og den er enkel og smuk. Den tog mig lidt tid at vænne mig til, men den er klart blevet et hit.

Som alle andre er jeg blevet totalt bidt af det, og jeg har da også flere tatoveringer i tankerne. Pt. kredser det om to forskellige citater - et direkte fra en yndlingssang, et andet afledt af en sangtekst. To til i den lille størrelse altså - store, farverige tatoveringer bliver aldrig mig. Jeg synes, at de kan være vildt flotte, og jeg overvejede det også selv engang, men jeg er glad for, at jeg ikke gik den vej. De små er mere min stil.:-)

tirsdag den 24. juli 2012

Et måske-køb

Jeg leger lidt mere med eBay i disse dage, end jeg har gjort i lang tid. Senest er det denne hoodie, der har fanget mit blik. Skulle man? Den ser virkelig behagelig ud, og så elsker jeg leo-detaljen og den store hætte. Men har jeg brug for den? Don't know... Den ligger stadig i måske-bunken.


Den kan i øvrigt findes her og er der også i grå.