torsdag den 27. oktober 2011

Spil dansk...

I dag er det jo "Spil Dansk Dagen", og på den baggrund vil jeg skamløst promovere min kærestes band, der udsender deres debutalbum her d. 7. november. Han havde pladen med hjem i går, og den er altså rigtig god. Normalt hører jeg jo de hårdere genrer, men det er helt rart med noget stille og roligt musik. Fine melodier, gode tekster og så lyder det bare dejligt. En klar anbefaling herfra - og det ville det også være, selv hvis det ikke var min kærestes band.:)

Bandet hedder Jaruni, Moura and Wesko og består udover min kæreste, Claus Funch, af Tue West og en britisk sangerinde, Emma Fleming. Alle tre synger, og det giver en virkelig fin balance og tone. Det er også lidt anderledes, end hvad man ellers hører så meget af.

Albummet hedder Are There Any People Around Here!! og udkommer som sagt d. 7. november på VME. Det her er den første single:

onsdag den 19. oktober 2011

Mere vil have mere...

Åh, for helvedet. Hvad hjælper det at være fornuftig og tænke økonomisk, når man køber noget nyt - for så bagefter at gå og drømme om det dyre også??

I mandags bestilte jeg et armbånd fra ByBiehl med to af Camilles smukke charms. Jeg har ellers aldrig fundet Charlotte Biehls armbånd specielt tiltalende ud fra billeder, men de blev ved med at rumstere i mit hoved, og et eller andet sagde mig, at det ville være noget helt andet in real life, så jeg tog chancen.


Jeg valgte "Dark Side of the Moon" og  "When Lightening Strikes", som tiltalte mig i al deres enkelthed - og som samtidig havde en pris, der var til at betale uden, at bankkontoen begyndte at skrige.


Allerede i går lå armbåndet så i postkassen - og det er bare så smukt. Jeg er helt skudt i det. Som forventet er det noget helt andet i virkeligheden, og det er bare så meget mig. Jeg forudser, at det kommer til at bo fast på mit håndled.

Nu er problemet så bare, at jeg vil have mere. Nærmere betegnet "Memento Mori Glam". Og det giver bare overhovedet ingen mening i forhold til, hvor mange penge jeg plejer at være villig til at bruge på smykker, hvor mange penge jeg har brugt på det seneste på vinterfrakke og lignende og hvad jeg burde bruge mine penge på. Jeg mangler jo for fanden en sofa og et fjernsyn!

Men åhh... Det vil være så smukt sammen med de to andre...


mandag den 17. oktober 2011

Home, sweet home

Endelig sker der noget i forhold til lejligheden! Vi har været gået lidt i stå i lidt for lang tid, men i går kom min pole endelig op i stuen - så skal der trænes.:D Jeg kan slet ikke gå forbi den uden at svinge mig en tur rundt i den.



Vi fik også hængt billeder, knagerække og ikke mindst spejle op, så det hele ser lidt mere færdigt ud. Særligt det med spejlene er rart - endelig kan jeg begynde at have pæne, nyplukkede øjenbryn igen. Det hjælper altså at have et spejl med god belysning!

Sådan nogle praktiske søndag er altså ikke dårlige. Der er ikke lang tid til, at der kan holdes housewarming...