onsdag den 25. januar 2012

Miniferie til Frankfurt


Her om en måned skal jeg en lille tur til Frankfurt igen - denne gang sammen med min kæreste. I forbindelse med, at jeg skifter job til marts, har vi nemlig taget en uges ferie sammen. Vi ville egentlig have været i Barcelona eller Prag eller sådan noget, men så kom økonomien ind i billedet, og så blev det altså kun til fire dage i Frankfurt på besøg hos min mor. Det skal nu nok blive rigtig dejligt alene - det handler mest bare om at komme lidt væk sammen.

Spørgsmålet er så bare, hvad vi skal lave i Frankfurt? Jeg har jo været der et par gange før, men det har altid været med specifikke planer sammen med min mor, mens det denne gang er første tur sammen med min kæreste. Så vi vil jo gerne gøre nogle ting bare os to.

Vi skal selvfølgelig ud og gå langs floden og gå på opdagelse i byen, og så regner jeg også med, at vi låner bilen og kører til et eller andet lækkert spa en af dagene. Derudover er intet planlagt, så ideer modtages med kyshånd!:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar