fredag den 20. januar 2012

Dress up!

Endelig fik jeg lov til at have den fantastiske kjole på. Sidste fredag skulle jeg nemlig til fest sammen med 200 andre mennesker med samme uddannelse som mig. Dresscoden er altid festtøj, hvor mændene kommer i smoking og kvinderne i kjoler, så det var jo en oplagt anledning! Der er nu engang ikke noget bedre end at have lang kjole på, når man skal danse Les Lanciers...
Kjole // Gestuz

Desværre var der virkelig koldt under middagen, så jeg vågnede lørdag morgen med halsbetændelse. Øv! Det har derfor været en lidt sølle uge, hvor jeg først og fremmest havde det ad helvedet til og efterfølgende bare manglede energi. Har været så træt... Men nu er penicillinkuren slut og jeg har weekend, så alt går nok. Vi skal have hængt billedet op i denne weekend, men det driller godt nok! Væggen vil ikke, som vi vil. Nu har jeg købt en slagboremaskine, og så må vi se, om det hjælper...

I det hele taget er der en del praktisk, der skal ordnes de næste par dage, og af samme grund slapper jeg helt af i aften. Et glas rødvin i hånden og et bachelorprojekt foran mig, som jeg skal være censor på i næste uge. Det handler om samme emne som mit speciale, så det skal nok blive sjovt at læse.:)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar