For nyligt fyldte jeg forfærdelige 26 år. Forfærdelige, fordi det dermed betyder, at jeg ikke længere kan bilde mig selv ind, at jeg er lige så tæt på 20 som 30. Nej, nu er det de 30, der er lige foran mig. Okay, der er fire år til, men er I klar over hvor hurtigt fire år går? Hvor hurtigt de seneste fire år er gået? Set i det lys, så er jeg jo nærmest 30 i morgen.
Derfor har jeg besluttet mig for, at hver eneste af mine resterende dage i 20'erne skal nydes fuldt ud! Det skal være slut med at lade dagene glide sammen og bruge timer på at lave ingenting. De første skridt blev taget i weekenden, hvor jeg spontant fik hevet en veninde med ud at shoppe og på café lørdag, og hvor jeg også helt uplanlagt bagte en brownie og tog på besøg hos en anden veninde søndag. Det var skønt! Det har faktisk været en af de bedste weekender i lang tid. Sådan må det gerne fortsætte.
Paradoksalt nok når nu jeg begynder at frygte de 30 år, så blev jeg i fredags spurgt, om jeg gik i gymnasiet. Eller det tror jeg i hvert fald. Jeg var til en koncert, hvor hovedrepræsentationen af publikum var tydeligt under de 20, og da jeg stod i garderoben og skulle have min jakke efter koncerten, var der en meget ung fyr, der kom over og sagde "Hej! Går du ikke også på BG?". Nu ved jeg ikke præcis, hvad BG er, men mit gæt er så absolut et gymnasium. Birkerød Gymnasium, Borupgård Gymnasium, ja måske Bornholm Gymnasium. Who knows? Jeg smilede pænt og sagde nej, men det reddede klart min aften. Jeg havde ellers været lidt trist over, at hele køen var blevet bedt om at vise id i døren UNDTAGEN min veninde og mig. Men jeg ligner åbenbart stadig en 17-årig. (Eller også er det bare det band, der er jinxed. Sidste år så jeg dem to dage efter min 25-års fødselsdag, og der blev jeg to gange bedt om at vise id i baren for at bevise, at jeg var over 18...)
Glædelig påske - nøjs, hvor jeg glæder mig til påskeferie på onsdag!
