Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal håndtere, at det er ved at blive efterår. Eller faktisk nærmere, at det er blevet efterår. Jeg elsker efteråret, men jeg bliver også så melankolsk. I takt med at mørket, kulden og blæsten tager over, bliver mit behov for hygge og nærhed større og så bliver jeg ekstremt bevidst om, at jeg ikke har nogen at hygge med og få nærhed fra.
Da jeg sad i sofaen i går, fik jeg lige zappet forbi den nye omgang af Forbrydelsen. Det mindede mig om en helt særlig tid for nogle år siden. Dengang første omgang kørte i fjernsynet. Jeg fulgte ikke med, men fik alligevel set et par afsnit de sene aftener på et lille værelse, der ikke var mit eget. For satan, hvor jeg savner den tid og det sted. De aftener. Der var en helt særlig stemning over det. Dengang det trods alt var nemt, eller i hvert fald nemmere end nu. Jeg ville gøre alt for at få det igen. Jeg gør alt for at få det igen, men det går bare alt for langsomt.
Det er så meget nemmere at være tålmodig om sommeren...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar