Jeg har lavet, hvad man vel egentlig godt kan kalde et nytårsforsæt. Jeg vil til at gøre mere ud af min fremtoning i hverdagen. Jeg har længe ligget under for dovenskab og muligheden for at sove lige tyve minutter længere og det har betydet, at jeg ærlig talt ofte har set lidt sjusket ud. Håret har ikke været sat, make-up har været en by i Rusland og tøjet har oftest bare været, hvad der lå nærmest. Det er der for så vidt ikke noget galt i, men en lille smule ekstra tanker bag ens udseende kan bare gøre en kæmpe forskel, særligt på arbejdet.
Jeg kan allerede mærke det i dag. Efter at have været en syg zombie i fire dage havde virkelig brug for at se bare lidt godt ud, så jeg tog mig en ekstra halv time i morges til at nusse lidt om mig selv. I stedet for slidte jeans, en t-shirt og en cardigan, håret i en knold og et træt ansigt endte jeg derfor med mine nye grå Manolo'er, sorte strømper, en højtaljet sort nederdel med et bredt bælte, tynd sort rullekrave, en hvid bondebluse ud over og et Burberry-tørklæde i halsen, samt løst, nyvasket og nytørret hår og et lille lag mascara.
Meget simpelt, men effekten er ikke til at komme uden om. Folk kigger anderledes på mig. Det føles faktisk som om, jeg bliver taget mere seriøs. Jeg er på en eller anden måde mere ... præsentabel, kan man vel sige? Min chef spurgte direkte, om jeg havde fået nyt tøj og kommenterede, at det så rigtig godt ud. Jeg føler også, at jeg får en bedre udstråling.
Det kan godt være, at der ikke er en officiel dress code på mit arbejde, men fremover vil jeg stadig prøve at køre office girl-stilen lidt mere. Det er jo faktisk også ret sjovt.:)
Do it! Jeg gør (næsten) altid en del ud af det udelukkende fordi jeg VED hvor meget bedre jeg har det med mig selv. Det virker.
SvarSletSejt! Jeg vil også til at gøre mere ud af mig selv. Det med at gå hjemme og ikke skulle gøre noget ud af sig selv, er blevet en dårlig vane, så nu hvor jeg også snart skal i praktik må jeg hellere komme ind i en bedre rytme.
SvarSletWoaw det lyder nice ellers :)
SvarSletGod idé, det hjælper på selvtiliden rigtig meget ! !