Pyh, det har været en travlt tid, så bloggen er blevet forsømt. Jeg beklager meget! Men arbejdet skulle jo passes, øllerne skulle drikkes (og så på en hverdag, tsk tsk...) og jeg har også været et smuttur i Oslo. Det kom der tre dejlige striktrøjer (en fra Weekday og to fra Gina Tricot) og en super fin kjole ud af! Ikke planlagt, men jeg er nu ret glad for de køb...
Ellers går min tid med lejlighedssøgning. Lejligheder, lejligheder, lejligheder... Jeg var ude at kigge på tre i går, og jeg er allerede helt træt af processen. Det er bare ikke så spændende alene. Altså - jeg glæder mig til at købe min egen lejlighed, men for fanden da... Jeg vil være med i et af de der forelskede par, som køber lejlighed sammen. Æv!
Hvad skal jeg i øvrigt med det tredje værelse? Jeg er fast besluttet på, at jeg skal have en 3-værelses, for det ville være dumt at flytte fra en 2-værelses til en 2-værelses. Men hvad skal jeg bruge det ekstra rum til? Spisestue - ja okay, hyggeligt, men måske ikke viiiiildt vigtigt. Kontor - ja, muligvis, men egentlig gider jeg ikke have et kontor. Så skulle det nærmere være bibliotek slash hyggekrog. Walk-in-closet - helt sikkert, men måske en smule malplaceret, hvis det ekstra værelse ligger i direkte forlængelse af stuen! Så ja, i sidste ende kommer det vel til at afhænge af lejligheden.
Jeg er i øvrigt dybt fascineret af, hvor meget ejendomsmæglernes annoncer kan snyde. Tag lejlighed nummer 1 i går. Den var SÅ fed på billederne, men i praksis... tja, så havde de for eksempel ikke taget billeder af det rædselsfulde gulvtæppe i entrén, og lugten kunne billederne jo heller ikke fange (groft, egentlig...). Det samme med den lejlighed, jeg så på i sidste uge. Smuk på billederne, men så var der liiiige det med, at alle vægge skulle tapeseres om. Det er jeg altså for doven til!
Åhh, jeg forudser en laaaaang søgning. Drømmehjemmet må være derude - helst på Vesterbro. Jeg krydser fingre!
Sad lige og stenede på sofies blog, og så derfor en kommentar du havde smidt om at din lejlighed på nørrebro måske skulle lejes ud :) Det er ikke for at være fræk, men jeg blev nysgerrig.. ville det være muligt at få lidt mere info omkring? :D
SvarSletKnus fra en der også søger bolig :)
Fie
Hej Fie,
SvarSletHmm, jeg troede egentlig, at jeg ville kunne sende dig en email, når du lagde en kommentar, men åbenbart ikke.
Anyway, lejligheden er som skrevet hos Sofie en 2-værelses på ca. 54 kvm (så vidt jeg husker). Stort soveværelse, mindre stue med halv-åbent køkken. Lækkert nyt badeværelse med seperat bruseniche og vaskemaskine. Den ligger på Nørrebro, tæt på Nørrebrohallen og fem minutter fra Nørrebro St. Prisen bliver nok omkring 6.000 kr. om måneden - det skal jeg dog lige tjekke nærmere med udlejer (= min far).
Men som sagt, den bliver først udlejet, når jeg engang har fundet noget andet at bo i. Hvor lang tid det tager, aner jeg ikke...
Held og lykke med jagten lige meget hvad!
//Callie
Har sendt dig en mail :) så håber du har modtaget den ellers smid en kommentar :D
SvarSletHej Fie,
SvarSletJeg har ikke fået nogen mail; prøv igen!
callieurban@gmail.com