torsdag den 28. juli 2011

En svunden tid

Forresten - inden det hele kommer til at handle om den nye lejlighed og hvor lykkelig, jeg er for den, så er der stadig ting og sager fra mit "gamle" liv, som dukker op...

Forleden gik jeg og pakkede og tog disse to billeder ned fra væggen. Det er to fotos fra en venindes eksamensprojekt, hvor jeg stillede op til et "50'er tema". Jeg syntes, de var så flotte, at jeg valgte at have dem hængende på væggen, men fordi de har hængt der så længe (3 år, tror jeg...), er jeg helt stoppet med at tænke over dem. Det gjorde jeg så, da jeg tog dem ned - og jeg synes altså stadig, at de er virkelig fine.

Jeg tænker ikke rigtig over, at det er mig på billederne - det er lidt småpudsigt. Men billedernes stemning er altså god. Særligt nummer to er jeg glad for.



Billederne er taget en tidlig morgen på Langelinje og mine krøller kunne have været bedre! Men pyt nu med det...:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar