For lige at følge op på gårsdagens indlæg om pole dancing, så var i dag ENDNU bedre! Jeg tog først en time med koreografi, hvilket gik udmærket og bedre i går, og så havde jeg tilmeldt mig en times tekniktræning bagefter. Her viste det sig, at jeg var eneste tilmeldte, så det blev til en enetime med det resultat at...
JEG VAR OPPE OG HÆNGE MED HOVEDET NEDAD!!
Det har jeg ellers bandet over ikke at kunne, siden jeg begyndte. Jeg ville - og i dag lykkedes det. Kæmpe succes!
Derudover har jeg næsten den baglæns havfrue på plads, var oppe i stor svane - hvilket åbenbart ikke er normalt som begynder? - og kravlede også rundt i pælen. For fanden da, hvor var det fedt.
Jeg er helt oppe at køre og mere hooked end nogensinde - også selv om mine arme og ben er blå og gule og gør ondt. Det er det værd.:)
Nu vil jeg have mig noget velfortjent aftensmad og så nyde det nye Alter Bridge-album, AB III. Det er sindssygt fedt og kan anbefales alle, der kan lide intelligent, amerikansk rock. Myles Kennedys stemme er så meget min favorit for tiden... Amager Bio d. 30. oktober - can't wait!
Hvorfor sletter du min besked? Weird?
SvarSletJeg slettede din kommentar, fordi du skrev mit navn. Selv om jeg er blevet mere åben med, at det her er min blog, så vil jeg stadig gerne holde det ud af ligningen...
SvarSletMen det kan da godt være, at du har ret i, at stor svane ikke er svær - måske første gang man danser, men ikke efter en måned. Hvad ved jeg - jeg gentager bare, hvad jeg fik at vide. Jeg syntes heller ikke at den var svær, hverken i tirsdags eller for tre uger siden, men det er jo ikke altid til at sige, om man bare er heldig, eller om det er et let trin.