tirsdag den 14. december 2010

Tornerose

I aften skal jeg ind og se Tornerose på Det Kongelige Teater, og jeg glæder mig vildt! Den har fået så afsindigt gode anmeldelser, og billederne derfra er helt vildt flotte, så jeg er meget spændt. Derudover er vi i gang med at øve et par af dansene derfra til ballet, og det gør det altid lidt sjovere at se de rigtige opsætninger, når man selv kender trinene.

Jeg er dog lidt ked af, at det ikke er i morgen, jeg skal se den, for der danser Caroline Cavallo af. Hun er så afsindigt dygtig, og samtidig helt vildt sød. Jeg havde en enkelt træningstime med hende sidste sommer og faldt fuldkommen for hendes talent og væsen. Men okay, jeg er sikker på, at Jodie Thomas - hvem end hun er - også gør det godt...

2 kommentarer:

  1. Findes der noget bedre end mænd i strømpebukser og sutsko? Hahaha, god fornøjelse misser ;)

    SvarSlet
  2. Jaja, jeg kan jo ikke kigge på gamle mænd med guitarer hele tiden...;)

    Den var sååååå smuk!

    SvarSlet