For nyligt fyldte jeg forfærdelige 26 år. Forfærdelige, fordi det dermed betyder, at jeg ikke længere kan bilde mig selv ind, at jeg er lige så tæt på 20 som 30. Nej, nu er det de 30, der er lige foran mig. Okay, der er fire år til, men er I klar over hvor hurtigt fire år går? Hvor hurtigt de seneste fire år er gået? Set i det lys, så er jeg jo nærmest 30 i morgen.
Derfor har jeg besluttet mig for, at hver eneste af mine resterende dage i 20'erne skal nydes fuldt ud! Det skal være slut med at lade dagene glide sammen og bruge timer på at lave ingenting. De første skridt blev taget i weekenden, hvor jeg spontant fik hevet en veninde med ud at shoppe og på café lørdag, og hvor jeg også helt uplanlagt bagte en brownie og tog på besøg hos en anden veninde søndag. Det var skønt! Det har faktisk været en af de bedste weekender i lang tid. Sådan må det gerne fortsætte.
Paradoksalt nok når nu jeg begynder at frygte de 30 år, så blev jeg i fredags spurgt, om jeg gik i gymnasiet. Eller det tror jeg i hvert fald. Jeg var til en koncert, hvor hovedrepræsentationen af publikum var tydeligt under de 20, og da jeg stod i garderoben og skulle have min jakke efter koncerten, var der en meget ung fyr, der kom over og sagde "Hej! Går du ikke også på BG?". Nu ved jeg ikke præcis, hvad BG er, men mit gæt er så absolut et gymnasium. Birkerød Gymnasium, Borupgård Gymnasium, ja måske Bornholm Gymnasium. Who knows? Jeg smilede pænt og sagde nej, men det reddede klart min aften. Jeg havde ellers været lidt trist over, at hele køen var blevet bedt om at vise id i døren UNDTAGEN min veninde og mig. Men jeg ligner åbenbart stadig en 17-årig. (Eller også er det bare det band, der er jinxed. Sidste år så jeg dem to dage efter min 25-års fødselsdag, og der blev jeg to gange bedt om at vise id i baren for at bevise, at jeg var over 18...)
Glædelig påske - nøjs, hvor jeg glæder mig til påskeferie på onsdag!
mandag den 29. marts 2010
søndag den 28. marts 2010
Oh happy day...
Jeg burde gå i seng, men jeg er bare slet ikke træt. Den der sommertid er forvirrende. Klokken er jo vildt mange, men alligevel ikke.
Det har ellers været en fantastisk aften. Var til middag med nogle af pigerne fra kollegiet og det var simpelthen så hyggeligt. Lækker mad og champagne og så videre på The Office og drikke cocktails. Jeg var ret glad for den der "Fine and Dandy". Pludselig var klokken så 2, dvs. 3 og så lukkede de. Det kom så meget som en irriterende overraskelse, at vi endte med at gå hver til sit derefter. Jeg havde egentlig lyst til mere fest, men tanken om en velfungerende søndag lokkede også. Så nu sidder jeg her.
Jeg forsøgte mig med lidt nyt i min påklædning i aften. Jeg vidste, at jeg ville være lidt ude af mit sædvanlige element, så jeg tænkte, at jeg havde chancen for at afprøve nogle af de tendenser, der normalt ikke passer til min stil. Derfor blev det blondestrømper, sorte shorts og en sort bluse, samt wedges. Jeg følte mig faktisk ret godt tilpas, men alligevel blev resultatet, at en fyr kom over til mig, da The Office lukkede, for at fortælle mig, at mine "bukser" var ret specielle og at det var... anderledes. Hmm, okay så. Jeg ved ikke om det betyder, at jeg ramte helt galt, eller at han bare var blank (eller bare dårlig til komplimenter), men det er også lige meget. JEG følte mig godt tilpas.
Alt i alt har det været en fantastisk dag med et (temmelig kedeligt) Marc Jacobs-lagersalg, dejlig café- og shoppehygge med en veninde og godt selskab om aftenen. Måske det er derfor, at jeg ikke har lyst til at erklære dagen for slut?
Det har ellers været en fantastisk aften. Var til middag med nogle af pigerne fra kollegiet og det var simpelthen så hyggeligt. Lækker mad og champagne og så videre på The Office og drikke cocktails. Jeg var ret glad for den der "Fine and Dandy". Pludselig var klokken så 2, dvs. 3 og så lukkede de. Det kom så meget som en irriterende overraskelse, at vi endte med at gå hver til sit derefter. Jeg havde egentlig lyst til mere fest, men tanken om en velfungerende søndag lokkede også. Så nu sidder jeg her.
Jeg forsøgte mig med lidt nyt i min påklædning i aften. Jeg vidste, at jeg ville være lidt ude af mit sædvanlige element, så jeg tænkte, at jeg havde chancen for at afprøve nogle af de tendenser, der normalt ikke passer til min stil. Derfor blev det blondestrømper, sorte shorts og en sort bluse, samt wedges. Jeg følte mig faktisk ret godt tilpas, men alligevel blev resultatet, at en fyr kom over til mig, da The Office lukkede, for at fortælle mig, at mine "bukser" var ret specielle og at det var... anderledes. Hmm, okay så. Jeg ved ikke om det betyder, at jeg ramte helt galt, eller at han bare var blank (eller bare dårlig til komplimenter), men det er også lige meget. JEG følte mig godt tilpas.
Alt i alt har det været en fantastisk dag med et (temmelig kedeligt) Marc Jacobs-lagersalg, dejlig café- og shoppehygge med en veninde og godt selskab om aftenen. Måske det er derfor, at jeg ikke har lyst til at erklære dagen for slut?
mandag den 1. marts 2010
Stockholm pt. II
Så er jeg hjemme igen fra Stockholm. Det var som forventet en helt fantastisk fed weekend. Mig alene på eventyr. Hele lørdagen gik med arbejde (selv om det ikke føltes som sådan...) og kulminerede i en lækker middag på hotellet sammen med Tobi, den svenske repræsentant og to-tre andre journalister og så et par øl og et enkelt hvidløgsshot på Bröderna Olssons, der lå lige i nærheden. Den første til at falde fra var selvfølgelig Tobi himself (faktisk allerede inden turen videre på bar...), men allerede ved midnatstid måtte jeg også give op. Jeg havde simpelthen en dundrende hovedpine. Jeg tror, at det var kombinationen af at have været oppe klokken fem, at have drukket øl fra klokken et og så ellers have været ekstremt spændt, der got the best of me. Men det var vel også okay. Det var i hvert fald luksus bare at trisse tilbage til hotellet, gå op på mit helt fine værelse og så bare sove sove.
Næste dag spiste jeg lækker morgenmad og tjekkede så ud af hotellet klokken tolv sharp. Man skal jo udnytte sådan et hotelværelse til fulde!:) Derefter gik jeg ud for at lege turist og tog T-banen til Gamla Stan og gik på opdagelse. Jeg fik drukket en rigtig god café latte på en lille café og fik set Kungliga Slottet. Bagefter fulgte jeg egentlig bare strømmen og endte inde omkring T-Centralen. Jeg kiggede på et par butikker, men var egentlig ikke i humør til den store shopping, så det var helt perfekt, da jeg pludselig fik en sms fra E. Han havde haft for mange tømmermænd aftenen før til at møde mig, men nu spurgte han, om vi skulle nå at ses inden jeg skulle flyve hjem. Helt sikkert! Så afsted med den blå T-bane og ud til endestationen, hvor han hentede mig. Vi gik i Lidl og købte ind og så ellers bare hjem til ham, hvor han lavede mad og spillede deres nye plade for mig. Det ER altså luksus, når andre laver mad til én, det kunne jeg godt blive forvænt med. Da maden var færdig, spiste vi den, mens vi så Seinfeld og bare snakkede. Det var helt vildt hyggeligt. Jeg havde slet ikke lyst til at tage af sted derfra, men der var lige et fly, der skulle nåes. Så til sidst kunne jeg ikke trække den længere og kom ud i en taxi og så af sted til Arlanda.
At jeg så endte med at melde mig frivilligt til at tage et fly en time senere, fordi det andet fly var overbooked, er så bare en smule ironisk... Men hvad gør man ikke for en voucher på 150 euros? Plus det føltes som dagens gode gerning.:)
Dejlig weekend, men desværre alt for kort. Næste gang må jeg have længere tid deroppe. E har lovet at vise mig alle turistattraktionerne, og det vil jeg hænge ham op på!
Næste dag spiste jeg lækker morgenmad og tjekkede så ud af hotellet klokken tolv sharp. Man skal jo udnytte sådan et hotelværelse til fulde!:) Derefter gik jeg ud for at lege turist og tog T-banen til Gamla Stan og gik på opdagelse. Jeg fik drukket en rigtig god café latte på en lille café og fik set Kungliga Slottet. Bagefter fulgte jeg egentlig bare strømmen og endte inde omkring T-Centralen. Jeg kiggede på et par butikker, men var egentlig ikke i humør til den store shopping, så det var helt perfekt, da jeg pludselig fik en sms fra E. Han havde haft for mange tømmermænd aftenen før til at møde mig, men nu spurgte han, om vi skulle nå at ses inden jeg skulle flyve hjem. Helt sikkert! Så afsted med den blå T-bane og ud til endestationen, hvor han hentede mig. Vi gik i Lidl og købte ind og så ellers bare hjem til ham, hvor han lavede mad og spillede deres nye plade for mig. Det ER altså luksus, når andre laver mad til én, det kunne jeg godt blive forvænt med. Da maden var færdig, spiste vi den, mens vi så Seinfeld og bare snakkede. Det var helt vildt hyggeligt. Jeg havde slet ikke lyst til at tage af sted derfra, men der var lige et fly, der skulle nåes. Så til sidst kunne jeg ikke trække den længere og kom ud i en taxi og så af sted til Arlanda.
At jeg så endte med at melde mig frivilligt til at tage et fly en time senere, fordi det andet fly var overbooked, er så bare en smule ironisk... Men hvad gør man ikke for en voucher på 150 euros? Plus det føltes som dagens gode gerning.:)
Dejlig weekend, men desværre alt for kort. Næste gang må jeg have længere tid deroppe. E har lovet at vise mig alle turistattraktionerne, og det vil jeg hænge ham op på!
fredag den 26. februar 2010
Spøgelser, distræthed eller en ukendt med en nøgle?
Jeg er helt freaked out lige nu. For anden gang siden mit indbrud er jeg kommet ud i entréen og har fundet min hoveddør stående åben. Piv åben, så alle kan gå lige ind. Begge gange har jeg med det samme tjekket min taske, men min pung har været der begge gange. Her lige før, hvor det skete anden gang, stod min computer fra arbejdet også i entréen og den er der stadig.
Jeg forstår ikke, hvad der sker. Det ligner mig ikke sådan ikke at lukke døren. Det har aldrig lignet mig og nu skulle jeg have gjort det to gange på en uge?
Okay, indrømmet, jeg havde en masse at slæbe på og skulle tisse helt vildt, da jeg kom hjem tidligere. Men jeg mener altså, at jeg lukkede og låste døren! Og i øvrigt har jeg været ude på badeværelset flere gange siden jeg kom hjem og uden at døren stod åben. Eller, det ville jeg da have opdaget, hvis den gjorde. Ville jeg ikke?
Den første gang det skete, havde jeg været ude for at prøve at komme om til køkkendøren. Det havde ikke virket, så jeg gik ind igen for at kigge ned i gården for at se, om der var en anden vej. Jeg opgav og blev indendørs. Ti minutter/en halv time/what-do-I-know senere gik jeg ud i entréen og døren stod åben. Jeg valgte at slå det hen med, at jeg nok havde ladet den være åben, fordi jeg havde tænkt mig at gå ned igen. Men nu bliver jeg i tvivl, for jeg lod den altså ikke stå åben denne gang. Det gjorde jeg ikke! Jeg nægter at tro, at jeg har ladet døren stå åben og er gået på toilettet, er gået ind i stuen, er gået på badeværelset igen for at hente neglelak, er gået ind i stuen og har lagt neglelak, er gået ud på badeværelset igen for at rette neglelak, er gået ind i stuen igen uden at opdage det, hvis døren har været åben. Først ved den altså tredje tur igennem entréen opdagede jeg det.
Enten har jeg spøgelser eller også er jeg absurd distræt for tiden. Men helt ærlig, jeg har aldrig før ladet min dør stå åben, ville jeg så gøre det nu, når jeg i forvejen er utryg efter indbruddet? Det giver ikke mening. Faktisk giver spøgelser mere mening... Eller også er der en person derude, der har en nøgle til min lejlighed og kommer og forsøger at lukke sig selv ind. Tanken alene skræmmer mig til døde...
Jeg forstår ikke, hvad der sker. Det ligner mig ikke sådan ikke at lukke døren. Det har aldrig lignet mig og nu skulle jeg have gjort det to gange på en uge?
Okay, indrømmet, jeg havde en masse at slæbe på og skulle tisse helt vildt, da jeg kom hjem tidligere. Men jeg mener altså, at jeg lukkede og låste døren! Og i øvrigt har jeg været ude på badeværelset flere gange siden jeg kom hjem og uden at døren stod åben. Eller, det ville jeg da have opdaget, hvis den gjorde. Ville jeg ikke?
Den første gang det skete, havde jeg været ude for at prøve at komme om til køkkendøren. Det havde ikke virket, så jeg gik ind igen for at kigge ned i gården for at se, om der var en anden vej. Jeg opgav og blev indendørs. Ti minutter/en halv time/what-do-I-know senere gik jeg ud i entréen og døren stod åben. Jeg valgte at slå det hen med, at jeg nok havde ladet den være åben, fordi jeg havde tænkt mig at gå ned igen. Men nu bliver jeg i tvivl, for jeg lod den altså ikke stå åben denne gang. Det gjorde jeg ikke! Jeg nægter at tro, at jeg har ladet døren stå åben og er gået på toilettet, er gået ind i stuen, er gået på badeværelset igen for at hente neglelak, er gået ind i stuen og har lagt neglelak, er gået ud på badeværelset igen for at rette neglelak, er gået ind i stuen igen uden at opdage det, hvis døren har været åben. Først ved den altså tredje tur igennem entréen opdagede jeg det.
Enten har jeg spøgelser eller også er jeg absurd distræt for tiden. Men helt ærlig, jeg har aldrig før ladet min dør stå åben, ville jeg så gøre det nu, når jeg i forvejen er utryg efter indbruddet? Det giver ikke mening. Faktisk giver spøgelser mere mening... Eller også er der en person derude, der har en nøgle til min lejlighed og kommer og forsøger at lukke sig selv ind. Tanken alene skræmmer mig til døde...
Wupti-mysteriet
Jeg forstår altså ikke det her. Hvordan kan al dokumentation på et køb forsvinde??
Efter weekendens indbrud har jeg brugt det meste af ugen på at samle oplysninger til forsikringsselskabet. Vigtigst at få erstattet er selvfølgelig min fladskærm og min MacBook. MacBooken er ikke noget problem, men fladskærmen! Det er som om, den aldrig har eksisteret.
Jeg har ledt alle mine papirer igennem, og jeg kan ikke finde så meget som en leveringsseddel på den. Jeg har ledt alle mine forskellige emailkonti igennem, og jeg kan ikke finde så meget som en ordrebekræftelse fra Wupti. Jeg VED, at jeg købte den hos dem for ca. et år siden, og det fremgår også af kassen, som jeg (heldigvis) har stående på loftet. Den kasse er mit eneste bevis på, at jeg nogensinde har ejet en fladskærm. Der er et fint klistermærke på kassen med Wupti som afsender og mig som modtager. Der er heldigvis også en dato, så på den måde kan jeg dokumentere, at fladskærmen var under to år gammel.
Men jeg kan ikke finde andet. Jeg kan ikke engang se på mine kontoudtog, at pengene nogensinde er blevet trukket - så hvem har betalt? Det er meget, meget mystisk.
Jeg har så taget kontakt til Wupti og, surprise surprise, de kan ikke finde mig i deres system. De har intet på mig. Det er på trods af, at jeg kan huske, de ringede til mig, dengang jeg skulle have fjernsynet leveret, fordi Post Danmark havde returneret det til dem pga. vægt over 20 kg. Men nej, jeg er blevet fuldstændig væk.
Det giver simpelthen ingen mening. Hvad er det for et system, de kører med? Jeg spurgte så, om de ikke i det mindste kunne oplyse mig om, hvad priserne var for produkterne, så jeg havde andet at køre på end bare min hukommelse. Svaret var: "Jeg har googlet dem og kan ikke finde en annonce med pris"...
Jamen altså. For det første, hvordan kan de sådan miste mig som kunde? Og hvordan kan JEG miste alt, jeg nogensinde har modtaget fra dem? Det giver simpelthen ikke mening. For det andet, hvordan kan de så have et system, hvor de ikke kan slå tidligere produkter op? Hvorfor bliver deres salgskonsulenter nødt til at google for at lede efter en pris til mig? Er det ikke lidt uprofessionelt?
Jeg synes, det hele er en meget mærkelig historie. Både fra min egen side (hvor er de papirer??) og fra deres.
Måske det er Wupti-Pede, jeg har købt fra uden at vide det?
Efter weekendens indbrud har jeg brugt det meste af ugen på at samle oplysninger til forsikringsselskabet. Vigtigst at få erstattet er selvfølgelig min fladskærm og min MacBook. MacBooken er ikke noget problem, men fladskærmen! Det er som om, den aldrig har eksisteret.
Jeg har ledt alle mine papirer igennem, og jeg kan ikke finde så meget som en leveringsseddel på den. Jeg har ledt alle mine forskellige emailkonti igennem, og jeg kan ikke finde så meget som en ordrebekræftelse fra Wupti. Jeg VED, at jeg købte den hos dem for ca. et år siden, og det fremgår også af kassen, som jeg (heldigvis) har stående på loftet. Den kasse er mit eneste bevis på, at jeg nogensinde har ejet en fladskærm. Der er et fint klistermærke på kassen med Wupti som afsender og mig som modtager. Der er heldigvis også en dato, så på den måde kan jeg dokumentere, at fladskærmen var under to år gammel.
Men jeg kan ikke finde andet. Jeg kan ikke engang se på mine kontoudtog, at pengene nogensinde er blevet trukket - så hvem har betalt? Det er meget, meget mystisk.
Jeg har så taget kontakt til Wupti og, surprise surprise, de kan ikke finde mig i deres system. De har intet på mig. Det er på trods af, at jeg kan huske, de ringede til mig, dengang jeg skulle have fjernsynet leveret, fordi Post Danmark havde returneret det til dem pga. vægt over 20 kg. Men nej, jeg er blevet fuldstændig væk.
Det giver simpelthen ingen mening. Hvad er det for et system, de kører med? Jeg spurgte så, om de ikke i det mindste kunne oplyse mig om, hvad priserne var for produkterne, så jeg havde andet at køre på end bare min hukommelse. Svaret var: "Jeg har googlet dem og kan ikke finde en annonce med pris"...
Jamen altså. For det første, hvordan kan de sådan miste mig som kunde? Og hvordan kan JEG miste alt, jeg nogensinde har modtaget fra dem? Det giver simpelthen ikke mening. For det andet, hvordan kan de så have et system, hvor de ikke kan slå tidligere produkter op? Hvorfor bliver deres salgskonsulenter nødt til at google for at lede efter en pris til mig? Er det ikke lidt uprofessionelt?
Jeg synes, det hele er en meget mærkelig historie. Både fra min egen side (hvor er de papirer??) og fra deres.
Måske det er Wupti-Pede, jeg har købt fra uden at vide det?
søndag den 21. februar 2010
The ruin of a perfect day...
I går skulle have været sådan en fed dag. Nej, correction. I går VAR sådan en fed dag, men natten endte med at blive crap. Alt sammen fordi nogle fremmede skruppelløse mennesker mente, at de havde ret til at bryde ind i mit hjem, mens jeg ikke var hjemme. Jeg er stadig en blanding af chokeret, uforstående, vred og ked af det.
Jeg startede ellers dagen med at tage i IKEA med min far fra morgenstunden. Her fik jeg købt nye gardiner, en rumdeler, et gulvtæppe, en palme og andre ting og sager. Hele eftermiddagen gik derefter med at samle møbler, skille gamle møbler ad, slæbe mit skrivebord og min gamle computer på loftet og så gøre det hele rigtig fint. Det var hårdt, men resultatet var virkelig godt.
Om aftenen tog jeg så ud at spise med en veninde og så videre i teateret for at se Mary Poppins. Vi forlod min lejlighed ca. kl. halv syv. Vi fik lækker sushi og nåede i teateret lige til tiden. Forestillingen var fantastisk flot, på trods af et teknisk uheld, der gjorde, at der lige kom en times pause midt i 2. akt. Ret irriterende, men det kan jo ske.
Efter forestillingen var slut omkring midnat gik vi så mod Hard Rock for at få en cocktail eller to. Jeg havde virkelig set frem til det, men lige inden vi gik ind af døren ringede min telefon. Det var min nabo, der sagde, at han havde haft indbrud og at min dør også stod åben. Ind i en taxa med mig og så hjem og bese skaderne.
Det var absurd. Intet mindre end absurd. Alt var vendt på hovedet og lå spredt over det hele. De havde ligefrem haft åbnet min brændeovn og kigget derinde! De havde trukket gardinerne for og så ellers bare gennemsøgt alt, inden de er stukket af med min fladskærm, min nye MacBook incl. Magic Mouse, fjernbetjeningen til min dvd-maskine (Fjernbetjeningen til fjernsynet er til gengæld efterladt. Fjolser!), en flaske Jack Daniels, en flaske Bailey og lidt småpenge i fremmed valuta. Derudover har de taget min postkassenøgle, hvilket jeg ikke forstår.
Politiet var der, da jeg kom hjem, og de tog rapport og tog et par billeder. Derefter begyndte jeg så på oprydningen, der heldigvis kun tog en halv times tid. Mine ting var heldigvis ikke ødelagt, kun smidt rundt med. De havde sparket køkkendøren op, så denne kunne ikke lukkes længere. Det gjorde det ret utrygt for mig at skulle sove der, så jeg ringede til en god ven og vækkede ham. Han stod op og kom hjem til mig, hvor han hjalp med at sætte noget i spænd til at holde døren lukket. Derefter blev han og sov sammen med mig, så jeg ikke var alene. Det var rart og gjorde, at jeg faktisk fik lidt søvn.
I dag har der så været en mand og lukke min køkkendør midlertidigt med en hængelås og så har jeg fået gjort rent og hentet den gamle computer ned fra loftet igen. Ironisk... Derudover har jeg vasket alt mit undertøj, da det har været gennemrodet. Det har resten af mit tøj også, men lige præcis det med undertøjet giver mig the creeps.
Jeg er helt paf over det. Skete det virkelig lige for mig? Det kan det da ikke!
Nå, men jeg skal vel prøve at se tingene fra den lyse side. JA, min fladskærm er blevet stjålet, men det var vist en MPEG2 og så kan jeg købe en MPEG4 for forsikringspengene. Plus jeg har stadig mit gamle fjernsyn. JA, min helt nye MacBook er væk, men netop fordi den var så ny, har jeg backup af nærmest alle mine ting fra december. Jeg har altså i praksis kun mistet nogle digitale promoer og så er der en enkelt artikel, der skal skrives om. Jeg er stadig heldigt sluppet, når nu det skal være.
Jeg føler mig bare så pisse utryg lige nu.
Hvor er det lavt sådan at ødelægge andre menneskers comfortzone for lidt småpenge.
Jeg startede ellers dagen med at tage i IKEA med min far fra morgenstunden. Her fik jeg købt nye gardiner, en rumdeler, et gulvtæppe, en palme og andre ting og sager. Hele eftermiddagen gik derefter med at samle møbler, skille gamle møbler ad, slæbe mit skrivebord og min gamle computer på loftet og så gøre det hele rigtig fint. Det var hårdt, men resultatet var virkelig godt.
Om aftenen tog jeg så ud at spise med en veninde og så videre i teateret for at se Mary Poppins. Vi forlod min lejlighed ca. kl. halv syv. Vi fik lækker sushi og nåede i teateret lige til tiden. Forestillingen var fantastisk flot, på trods af et teknisk uheld, der gjorde, at der lige kom en times pause midt i 2. akt. Ret irriterende, men det kan jo ske.
Efter forestillingen var slut omkring midnat gik vi så mod Hard Rock for at få en cocktail eller to. Jeg havde virkelig set frem til det, men lige inden vi gik ind af døren ringede min telefon. Det var min nabo, der sagde, at han havde haft indbrud og at min dør også stod åben. Ind i en taxa med mig og så hjem og bese skaderne.
Det var absurd. Intet mindre end absurd. Alt var vendt på hovedet og lå spredt over det hele. De havde ligefrem haft åbnet min brændeovn og kigget derinde! De havde trukket gardinerne for og så ellers bare gennemsøgt alt, inden de er stukket af med min fladskærm, min nye MacBook incl. Magic Mouse, fjernbetjeningen til min dvd-maskine (Fjernbetjeningen til fjernsynet er til gengæld efterladt. Fjolser!), en flaske Jack Daniels, en flaske Bailey og lidt småpenge i fremmed valuta. Derudover har de taget min postkassenøgle, hvilket jeg ikke forstår.
Politiet var der, da jeg kom hjem, og de tog rapport og tog et par billeder. Derefter begyndte jeg så på oprydningen, der heldigvis kun tog en halv times tid. Mine ting var heldigvis ikke ødelagt, kun smidt rundt med. De havde sparket køkkendøren op, så denne kunne ikke lukkes længere. Det gjorde det ret utrygt for mig at skulle sove der, så jeg ringede til en god ven og vækkede ham. Han stod op og kom hjem til mig, hvor han hjalp med at sætte noget i spænd til at holde døren lukket. Derefter blev han og sov sammen med mig, så jeg ikke var alene. Det var rart og gjorde, at jeg faktisk fik lidt søvn.
I dag har der så været en mand og lukke min køkkendør midlertidigt med en hængelås og så har jeg fået gjort rent og hentet den gamle computer ned fra loftet igen. Ironisk... Derudover har jeg vasket alt mit undertøj, da det har været gennemrodet. Det har resten af mit tøj også, men lige præcis det med undertøjet giver mig the creeps.
Jeg er helt paf over det. Skete det virkelig lige for mig? Det kan det da ikke!
Nå, men jeg skal vel prøve at se tingene fra den lyse side. JA, min fladskærm er blevet stjålet, men det var vist en MPEG2 og så kan jeg købe en MPEG4 for forsikringspengene. Plus jeg har stadig mit gamle fjernsyn. JA, min helt nye MacBook er væk, men netop fordi den var så ny, har jeg backup af nærmest alle mine ting fra december. Jeg har altså i praksis kun mistet nogle digitale promoer og så er der en enkelt artikel, der skal skrives om. Jeg er stadig heldigt sluppet, når nu det skal være.
Jeg føler mig bare så pisse utryg lige nu.
Hvor er det lavt sådan at ødelægge andre menneskers comfortzone for lidt småpenge.
fredag den 19. februar 2010
Baby på vej
Jeg skal være faster! Min storebror og hans kæreste fortalte nyheden i går, da jeg var til hans kærestes fødselsdag. Til oktober skal de have deres første barn.
Iiiiih, jeg er helt oppe at køre. Det bliver bare så dejligt, og jeg er ikke i tvivl om, at de bliver fantastiske forældre. Jeg glæder mig også vildt til, at der kommer en baby i familien.
Jeg er så skruk, det er jo helt åndssvagt...
Nå, må hellere gå stille med dørene, for de har ikke fortalt det til så mange. Hun er jo også kun 6 uger henne. Min lillebror ved det i hvert fald ikke endnu, så må hellere holde denne nyhed fra Facebook og lignende. Det er trods alt også deres nyhed.
Jeg er bare så glad.:)
Iiiiih, jeg er helt oppe at køre. Det bliver bare så dejligt, og jeg er ikke i tvivl om, at de bliver fantastiske forældre. Jeg glæder mig også vildt til, at der kommer en baby i familien.
Jeg er så skruk, det er jo helt åndssvagt...
Nå, må hellere gå stille med dørene, for de har ikke fortalt det til så mange. Hun er jo også kun 6 uger henne. Min lillebror ved det i hvert fald ikke endnu, så må hellere holde denne nyhed fra Facebook og lignende. Det er trods alt også deres nyhed.
Jeg er bare så glad.:)
Abonner på:
Opslag (Atom)