torsdag den 24. juni 2010

Det der voksne liv...

Jeg var censor på universitetet for anden gang i dag. Det var en lang omgang, og jeg er godt træt, men det var også sjovt. Jeg har altid godt kunnet lide mundtlige eksamener, og det er vildt lærerigt at se det fra den anden side af bordet. Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet gøre det, mens jeg stadig selv gik til eksamener, for så ville enhver nervøsitet da være forsvundet. Jeg har lært en hel del, som jeg gerne ville have vidst dengang, bl.a.
  1. Censor og forelæser prøver virkelig at hive eksaminantens karakter så højt op som muligt. Vi dumpede et par stykker i dag, men det var først efter vi virkelig havde tænkt efter, om ikke vi lige kunne hive dem op på et 2-tal. Så det med at censor er "fjenden" er en forfærdelig myte - og det samme gælder det med "den onde lærer". I hvert fald ud fra min foreløbige erfaring...
  2. Ekstraspørgsmål er sjældent en dårlig ting, og det er okay ikke at kunne svare på det. (Okay, det lurede jeg faktisk selv for nogle år siden...) Hvis du føler, at alt andet er gået godt, så er sandsynligheden for, at din klumren i ekstraspørgsmålet trækker ned, meget lille.
  3. Jeg var røvgod, dengang jeg gik til eksamen...
Ja, jeg ved godt, at den sidste kommentar går imod Janteloven, men pyt nu med det. Det er MIN blog og dermed MINE ord. Og jeg var altså god. Det kan jeg se efter at have oplevet andres eksaminationer. Jeg var sikker i mine ting og hurtig til at gribe min forelæsers hints. Jeg må have været en drøm at eksaminere.:D

Det var i øvrigt også ret fedt at registrere at på trods af, at det er år og dag siden, jeg havde dette fag, så kunne jeg have svaret på alle spørgsmål, forelæseren stillede. Jeg vil endda sige, at jeg kunne have fremlagt alle emner uden forberedelse. Men okay, det var også bare mit fag i sin tid. Jeg savner det...

Det særeste ved dagen var egentlig, at jeg følte mig gammel og ung på samme tid. Malplaceret. Det er så sært at være censoren, når nu jeg egentlig stadig føler mig tættere på de studerende. Det må næsten også være mærkeligt for dem, men what can you do...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar