Lige siden jeg købte mine første Pretty Ballerinas i Baden Baden (og senere røg ned af trappen på hotellet og forstuvede foden, fordi de var for glatte nedenunder...), har jeg elsket mærket. Deres ballerinaer er så fine og behagelige. Indtil videre har jeg et par sorte kviltede, som jeg nærmest bor i, et par råhvide med "tåspidssko"-effekt, og i går på Designer Forum røg der så endnu et par med hjem. Denne gang i leopard. De er sååååå fede! Og så med 50 %-rabat, lækkert.
Derudover købte jeg ingenting i Forum. Der var alt for mange mennesker og for meget skrammel... Jeg bliver aldrig god til den type outlets... Der var nu et par Camilla Skovgaard-sko, som jeg ret godt kunne lide, men de var der selvfølgelig kun i str. 36 og 41. Æv!
På trods af, at jeg allerede i går var småsløj, endte jeg til Sabaton-koncert i Amager Bio i går efterfulgt af et par øl med bassisten. Det var faktisk ret hyggeligt, men i dag har jeg det så virkelig skidt. Ingen tømmermænd, men absurd ondt i halsen. Så den står på varm te med honning, guldkarameller og Californication-maraton...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar